Dagen igennem blev 6. og 7. klasser fra 15 forskellige skoler i Slagelse kommune præsenteret for gamle idrætslege i Gerlev legepark.
Eleverne skal bringe legene med hjem til deres skoler og vise dem til de små elever i frikvartererne. Planen er at legeagenterne på den måde er med til at sikre sundhed og trivsel på skolerne.
Legedagen bliver senere fulgt op af et besøg ude på skolerne, hvor legene tilpasses de enkelte skoler.