Lastbil med øl ved at vælte på motorvej

En lastbil med lasten fyldt med flaskeøl var onsdag eftermiddag tæt på at vælte på Vestmotorvejen ved Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En forskubbet last var onsdag eftermiddag tæt på at skabe store problemer i trafikken på Vestmotorvejen.

En lastbil med flaskeøl var nemlig tæt på at vælte på motorvejen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

Lasten blev stabiliseret

- Det lykkedes heldigvis at få flyttet rundt på lasten, så vognen blev stabil nok til at kunne køre til nærmeste afkørsel, fortæller vagtchef Anders Mikkelsen.

En vognbane var kortvarigt spærret i forbindelse med operationen med lastbilen – men heldigvis undgik man større problemer.

Det fremgår ikke af politiets notater, fra hvilken producent de nødstedte øl kom.