Lange køer efter uheld

En lastbil påkørte tirsdag eftermiddag autoværnet på Vestmotorvejen nær Korsør. Det betød lange køer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kørt før klokken 16 kørte en lastbil ind i autoværnet vest for Tjæreby. Chaufføren mistede herredømmet over lastbilen, efter at være udsat for en punktering.

Da bilen ramte værnet røg jord og diesel ind i vejbanen på den anden side af autoværnet, hvilket spærrede kørslen i østgående retning.

Motorvejen blev hurtigt åbnet igen, men kun med et spor farbart i begge retninger pga. reparationsarbejde på autoværnet. Det betød timelange køer i begge retninger.

Arbejdet på autoværnet kan risikere at fortsætte indtil omkring midnat.

Ifølge politiet skulle chaufføren ikke være kommet alvorligt til skade ved uheldet.


Nyhedsoverblik