Landevej spærret midt i morgentrafikken

Skælskørvej ved Dalmose var spærret i begge retninger efter en personbil kørte ind i en parkeret bil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Morgentrafikken omkring Skælskørvej blev udfordret, efter et uheld spærrede vejen i begge retninger.

Ifølge politiet skyldes uheldet, at en personbil kørte ind i en anden personbil, der holdt parkeret i vejkanten på Skælskørvej mellem Dalmose og mod Lystager Torp.  

- Vi har fået anmeldelsen klokken 07.31, og det er rigtigt, at uheldet har skabt trafikale problemer, fortæller Ole Hald, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politi, redning og ambulance var kort efter anmeldelsen på stedet.  

-  Det er en mor og et barn, der har siddet i bilen, og kvinden er blevet bragt til hospitalet, siger Ole Hald. 

Ifølge politiet er barnet en seksårig dreng, der sad i en sikker barnestol. Han kunne derfor selv stige ud af bilen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er også sket et uheld på Vestmotorvejen fra Halsskov mod Ringsted mellem Slagelse Ø og Sorø. Her har en bil påkørt en anden bil bagfra, og de holder nu i nødsporet.

Ifølge politiet glider trafikken på denne strækning igen upåvirket.  

Opdateret
Clock20. jan 2020, kl. 08:30
Politiet oplyser, at rute 157 Skælskørvej er åben igen i begge retninger.

Nyhedsoverblik