Kvinde tavs om overfald

En 54-årig kvinde blev torsdag eftermiddag overfaldet på gaden af 3 personer, men hun har indtil videre ikke ønsket at fortælle politiet noget om episoden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

3 personer overfaldet torsdag eftermiddag en kvinde på Tårnborgvej i Korsør, men hvad der præcist skete, eller hvad der er årsagen, ved politiet ikke.

- Hun har ikke ønsket at sige noget som helst om episoden, så vi ved ikke ret meget om, hvad der er foregået, lyder det fra vagtchefen ved Sydsjællands- og Lolland-Flasters Politi.

Sparkede og spyttede

Det var et vidne, der anmeldte episoden, og vedkommende har fortalt, at kvinden blev sparket af 2 mænd, mens hun lå ned, og at en kvinde spyttedep å hende.

Overfaldet skete ved 16-tiden - ved hjælp af vidneudsagn fandt politiet frem til de 3 overfaldsmænd. De 3 personer er en 23-årig mand, en 24-årig kvinde og en 25-årig mand - er sigtet i sagen, og politiet vil nu forsøge at få vidner til at fortælle, hvad der er foregået på Tårnborgvej.


Nyhedsoverblik