Kunstgræsbane sparket i gang

Fodboldspillerne i Skælskør har fået kunstgræs at spille på, og banen blev tirsdag indviet med et spark fra formanden for kultur- fritids- og turismeudvalget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Borgerne i Skælskør-området kan nu glæde sig over, at være blevet beriget med en kunstgræsbane, når fodboldformen skal holdes ved lige. Med indvielsen i eftermiddag af kunstgræsbanen, så er den 7. kunstgræsbane i Slagelse Kommune en realitet.

Det var formanden for kultur-, fritids- og turismeudvalget i Slagelse Kommune, Troels Christensen (LA), der klippede snoren til den nye bane og sparkede gang i aktiviteterne.

Kan træne året rundt

Kunstgræsbanen kommer først og fremmest medlemmerne af Skælskør Boldklub & Idrætsforening til gode.

- Det betyder utroligt meget for boldklubben. Vores ungdomsspillere kan med den nye bane træne udendørs året rundt – og dermed og tilmeldes vinterturneringer, lyder det fra boldklubbens formand, Steffen Mikkelsen.

Han håber på, at kunstgræsbanen kan have en positiv effekt på medlemstallet – og at den nye bane også kan være med til, at Skælskør Boldklub & Idrætsforening kan avancere i seniorrækkerne. Klubbens 1. hold ligger i dag i serie 3.

Det er Slagelse Kommune, der har finansieret kunstgræsbanen i Skælskør.

Her kan du se video af indvielsen. Materialet er indsendt af Bo Petersen.


Nyhedsoverblik