Kritik af Slagelse Kommune i sag om spildevand - bruger gamle miljøkrav

Det overrasker en forsker ved Aarhus Universitet, at Slagelse Kommune benytter en gammel miljøgodkendelse fra 2008 med ældre udledningskrav.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er Slagelse Kommune, der fører tilsyn med RGS Nordics udledning af renset spildevand i Agersø Sund, og det er kommunen, der har udstedt virksomhedens miljøgodkendelse.

Efter at fiskere har klaget over manglende fisk i sundet og peget på spildevandet som årsagen, har Danmarks Fiskeriforening bestilt og betalt for at få lavet en rapport ved Aarhus Universitet.

Rapporten konkluderer, at det rensede spildevand udgør en risiko for havmiljøet, og samtidig undrer det seniorforsker Jakob Strand, der står bag rapporten, at Slagelse Kommune har udstedt en gammel miljøgodkendelse til virksomheden fra 2008.   

- Udledningerne er ikke ajourført med den miljølovgivning, vi har for at beskytte havmiljøet, siger seniorforskeren til TV2 ØST.

quote Det må da få nogle alarmklokker til at ringe

Jakob Strand, seniorforsker, Aarhus Universitet

Siden 2008 er miljøloven blevet ændret, og RGS Nordics nuværende miljøgodkendelse indeholder derfor gamle grænseværdier, der ligger meget højere end de tilladte grænseværdier, der er i forhold til de nuværende miljøkvalitetskrav.

- Problemet er, at man ikke får indarbejdet den nyeste viden i forhold til, hvor skadelige de her stoffer er. Det må da få nogle alarmklokker til at ringe, siger Jakob Strand.

Grænseværdier er for høje

Rapporten slår fast, at 80 procent af vandprøverne overskrider de gældende miljøkvalitetskrav, der anvendes i dag. Derudover overskrider 30 procent af prøverne Slagelse Kommunes gamle miljøgodkendelse fra 2008.

- Når vi analyserer de her data, så holder vi dem op imod de miljømål, der er for de kystnære områder i Danmark. Når vi regner på det, kan vi se, at de her stoffer kan have betydning for, om miljømålene kan overholdes, siger seniorforskeren.

Slagelse Kommune tillader i dag, at RGS Nordic må udlede op til 500 kilo bly om året. I forhold til nuværende krav må der kun udledes 91 kilo bly om året. RGS Nordic udledte reelt kun 0,8 kilo bly i 2020.

Seniorforsker Jakob Strand har dog fundet forhøjede mængder af tjærestoffer, der overskrider både nye og gamle grænseværdier.

- Flere af kravværdierne er mange gange højere, end hvad de ville være i dag, hvis man skulle udarbejde en ny godkendelse til beskyttelse af havmiljøet. Det er tjærestofferne og barium, der er problemet, siger Jakob Strand.

Benzoghiperylen er et af de seks tjærestoffer, der er udledt i Agersø Sund mellem 2014 og 2020. Det stammer fra olie og er svært nedbrydeligt i naturen. Ifølge rapporten overskrider mængderne af stoffet de nuværende miljøkrav betragteligt.

Fiskeriforening undrer sig

I Danmarks Fiskeriforening er man bekymrede over Slagelse Kommunes gamle miljøgodkendelse fra 2008, og foreningen forstår ikke, hvorfor Slagelse Kommune ikke har udstedt en miljøgodkendelse, der er baseret på nuværende miljøkvalitetskrav.

- Vi er ikke specialister på området, men vi undrer os over, at det overhovedet kan lade sig gøre, at man ikke opdaterer sine godkendelser, når der kommer ny lovgivning på området, siger underdirektør i Danmarks Fiskeriforening OIe Lundberg Larsen.

Artiklen fortsætter under videoen. 

 

I en redegørelse skriver RGS Nordic:

Der er forsinkelse i implementeringen af disse opstramninger fra vedtagelsen i lovgivningen, og til de bliver effektive i reguleringen af virksomheder. Det betyder imidlertid ikke, at virksomhedernes udledninger i denne implementeringsperiode er ulovlige, og at de overskrider lovkrav.

Fiskeriforeningen vil alligevel gå videre med sagen:

- Der er jo en historik, hvor rigtigt mange har været bekymrede omkring de her udledninger, det er ikke nogen hemmelighed. Det er det heller ikke for virksomheden. Derfor synes jeg, det er overraskende, at man først vil være tilpasset de nye regler efter flere år. Det forstår jeg ikke, og det må vi gå videre med til de relevante myndigheder, siger Ole Lundberg Larsen fra Danmarks Fiskeriforening.

Kommunen vil nu undersøge sagen

Tidligere har miljøudvalgsformand Jørgen Grüner (SF) ment, at det ikke var nødvendigt at undersøge fiskernes påstande, fordi han savnede konkrete beviser.

Han kalder den nye rapport for interessant  og mener, at kommunen i processen med at lave en ny miljøgodkendelse skal stille krav om at få undersøgt forholdene i vandet. 

Samtidig forsvarer han, at Slagelse Kommune bruger og med tiden ikke har ændret dens 12 år gamle miljøgodkendelse og retter en kritik af de tal, rapporten indeholder. 

- Vi har fulgt de regler og den lovgivning, der er. Godkendelsen var i klagenævnet i fem år og har først haft retsvirkning fra 2013 og fra deraf gælde i 10 år. Derfor synes jeg også, at nogle af undersøgelsens konklusioner er mærkværdige, fordi man bruger tal fra 2005. 

- Jeg vil gerne invitere Aarhus Universitet herover og lade dem fremlægge, hvad det er for nogle metoder, der er blevet brugt. For jeg tvivler meger på, at det, der er fremlagt, er helt reelt, siger Jørgen Grüner.

I 2017 blev der indført skrappere miljøkrav. Når I nu har vidst det i tre år, hvorfor har I så ikke ændret kravene noget før?

- Det har vi ikke, fordi man har en miljøvurdering i 10 år. Derfor skal vi holde os til lovgivningen og administrere efter den. Som kommune kan vi ikke selv gå ind og ændre på lovgivningen, siger Jørgen Grüner.