Kriminelle unge rykker ud til brand

I fremtiden bliver Slagelse Brandvæsen assisteret af kriminelle unge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kriminelle unge fra den uroplagede bebyggelse Ringparken i Slagelse Nordby skal nu til at slukke brande.

Slagelse Brandvæsen har taget de tidligere ballademagere til sig i håbet om at begrænse krimminaliteten og hjælpe dem videre i job. Brandbilerne i Slagelse Nordby skal fortsat bemandes med gamle, rutinerede brandmænd, men de får i fremtiden assistance af unge fra Nordbyen.

Socialministeren er begejstret for initiativet. Og det er netop på grund af en aftale mellem Socialministeriet, Slagelse Brand og Redning og Slagelse Kommune, at de unge har fået mulighed for at blive ansat som brandkadetter.

- En af de bedste måder at få de unge ud af kriminalitet på, er at hjælpe dem med at få et job. Derfor er det vigtigt, vi bakker de unge op i at tage en uddannelse. Det er med til at nå målet om at begrænse kriminaliteten og skabe mere tryghed i Ringparken, siger Socialminister Benedickte Kiær.


Nyhedsoverblik