Krig om flådestation blusset op igen

Flere politikere har tidligere erklæret Flådestationen i Korsør for fredet. Men nu bringer borgerlige partier stationen tilbage i spil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Først var den lukningstruet. Så forlød det, den var fredet. Og nu er Flådestationen i Korsør så i spil igen. Det er status efter flere måneders politisk tovtrækkeri. Sådan skriver Belingske.

Borgerlige spænder ben
Årsagen er, at de to borgerlige forsvarsordførere Lene Espersen (K) og Troels Lund Poulsen (V) insisterer på, at forsvarschef Per Bertram skal have frie hænder til at foreslå lukninger og omflytninger over alt i forsvaret.

Det var der ellers ikke lagt op til, da forsvarsminister Nick hækkerup (S) præsenterede forsvarsforliget i november sidste år. Dengang hed det, at forsvarschefen kun skulle komme med forslag om lukninger inden for hærens område. Dermed er Flådestation Korsør atter udsat.

- Det vil kunne ske omflytninger og forandringer inden for alle tre værn, siger Nick Hækkerup. Han vil ikke, hverken be- eller afkræfte en mulig lukning af flådestaionen.

Enighed inden april
I efteråret var flere politikere ellers ude og frede selvsamme. Heriblandt Liberal Alliances Villum Christensen og Socialdemokraternes John Dyrby Paulsen.

Politikerne skal opnå enighed om formuleringen af et skrifteligt opdrag til forsvarschefen inden udgangen af marts.


Nyhedsoverblik