Kraftig sidevind på Storebæltsbroen

Politiet fraråder personer med vindfølsomme køretøjer at køre over Storebælt. Det er kraftig sidevind med vindstød op til hård kuling, der generer bilisterne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kraftig sidevind fik natten til søndag politiet til at fraråde kørsel over Storebæltsbroen med vindfølsomme køretøjer. Samtidig er hastighedsgrænsen på broen sat ned til 50 kilometer i timen. Indtil videre gælder varslet til søndag klokken 17, men politiet vurderer løbende situationen.

Ifølge vagtchefen ved Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi væltede en lastbiltrailer i løbet af natten til søndag på Storebæltsbroenbroen. Traileren kunne rejses igen og selv køre fra broen, men vinden har hele natten generet bilisterne.

Klokken kvart i tre begynde politiet at advare vindfølsomme køretøjer mod at køre over broen og nedjusterede samtidig hastighedsgrænsen på broen til 80 milometer i timen. Klokken lidt i seks sænkede politiet så yderligere hastigheden til 50 kilometer i timen.  

Politiet opererer med fire vindkategorier på Storebæltsbroen:

Vind 1, som er hård vind med vindstød op til 10 m/s. 

Vind 2, som er fra stiv kuling 15 m/s og tværvinde. Her begynder politiet at fraråde kørsel med vindfølsomme køretøjer

Vind 3, som er hård kuling på 20 m/s og tværvinde

Vind 4, som er fra 25 m/s og altså storm. Her lukkes STorebæltsbroen helt  

 


Nyhedsoverblik