Kraftig blæst påvirker trafik og sejlads

På Storebælt bliver al kørsel med vindfølsomme køretøjer frarådet. Samtidig har Omøfærgen indtil videre indstillet sejladsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efteråret har for alvor fået fat i Danmark, og det kan mærkes i trafikken lørdag formiddag.

Det blæser nemlig i øjeblikket så kraftigt, at Sund & Bælt fraråder, at man kører over Storebæltsbroen i et køretøj, der er følsomt over for vind.

Det skriver Sund & Bælt på deres hjemmeside.

Sejlads til Omø indstillet

Samtidig advarer Vejdirektoratet på Trafikinfo.dk om, at også Farøbroerne er ramt af kraftig blæst.

Advarslen på Storebæltsbroen forventes at blive afblæst igen omkring klokken 14.

Men det er ikke kun trafikken på landjorden, som er udfordret af blæsten. I øjeblikket er al sejlads med Omøfærgen indstillet.

Det er uvist, hvornår sejladsen bliver genoptaget.


Nyhedsoverblik