Kortsluttet orkester giver gratis erstatningskoncert

Bandet, der spillede til regnen kortsluttede instrumenterne, giver nu erstatningskoncert. Arrangørerne af Korsør Picnickoncerter krydser fingre for godt vejr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det voldsomme regnvejr tirsdag aften var skyld i, at bandet Dandanell and The Far Out Boys måtte afbryde deres picnickoncert på Fæstningen i Korsør før tid. Deres udstyr kortsluttede simpelthen på grund af regnen.

Nu giver bandet en ekstrakoncert, selvom Korsør Picnickoncerters officielle program egentlig er overstået. Den gratis erstatningskoncert glæder arrangørerne, der i den grad har været ramt af det dårlige sommervejr.

- Publikum har hele sommeren været meget tapre, men vejret har ikke været med os, siger Elisabeth Magnussen, der er en del af arrangørgruppen Picnicpigerne.

Sommerens dårlige vejr er blandt andet gået ud over salget af øl, vin og vand. Nu krydser Picnicpigerne fingre for godt vejr på tirsdag.

- I begyndelsen tegner det altid godt, men fra om søndagen plejer vi at ligge søvnløse på grund af dårlige vejrudsigter. Nu håber og ber' vi til godt vejr tirsdag, siger Elisabeth Magnussen.

Den ekstra picnickoncert bliver afholdt tirsdag d. 11. august. kl. 18:30 i Gryden På Fæstningen i Korsør. Korsør Picnickoncerter har modtaget omkring 40.000 kr i støtte fra Slagelse Kommune. 

Se vores seer Gitte Vestergaards billeder af den regnfulde tirsdag, hvor Dandanell and The Far Out Boys udstyr kortsluttede herunder:

picnickoncert1.jpg

 

 

 

 

picnickoncert2.jpg

 


Nyhedsoverblik