Slagelse Affaldsenergi skal lukke - mere genbrug gør anlægget overflødigt

Forbrændingsanlægget i Slagelse skal lukke inden 2030. Mere genbrug gør anlægget overflødigt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forbrændingsanlægget Slagelse Affaldsenergi har siden 1990 brændt restaffaldet fra skraldespandene i Slagelse og Sorø kommuner – men står det til Kommunernes Landsforening er det være slut fra 2030.

Mere genbrug betyder nemlig, at der er for mange forbrændingsanlæg i Danmark – og her bør anlægget i Slagelse være et af de ti danske anlæg, der skal lukkes, hedder det i en ny rapport, som er udarbejdet for Kommunernes Landsforening.

Læs også
Import af affald til opvarmning giver milliardgevinst
Læs også
Import af affald til opvarmning giver milliardgevinst

Passer med egne planer

Indstillingen bygger på en større udregning af samfundsøkonomien i de danske forbrændingsanlæg - og beslutningen om at lukke anlægget flugter faktisk med de planer, som Affald Plus selv har for forbrændingsanlægget.

- Det er selvfølgelig ærgerligt at droppe et anlæg, der er afskrevet, og som leverer både billig affaldsbehandling og billig varmeproduktion. Men vi vurderer, at vi bedre vil kunne klare den samlede mængde affald til forbrænding på anlægget i Næstved, siger Niels Damgaard, der er kommunikationschef i Affald Plus.

Disse værker skal efter planen lukkes

ARGO (Roskilde)

MEC Bioheat & Power (Holstebro)

I/S Norfors (Hørsholm)

Affaldsselskabet Vendsyssel Vest (Hjørring)

AffaldPlus (Slagelse)

Sønderborg Kraftvarme I/S

Aars Fjernvarme

Svendborg Kraftvarme A/S

Hammel Fjernvarme

Bornholms Affaldsbehandling.

I dag kommer en væsentlig del af varmen i radiatorerne i Slagelse fra forbrændingsanlægget - men det er en opgave som SK-forsyning gerne selv vil overtage i fremtiden, oplyser Niels Damgaard. I KL-planen nævnes en udskiftning med varmepumper som den bedste løsning.

Forbrændingsanlægget i Slagelse er bygget i 1990 og brænder hvert år 87.000 ton affald af.

Det består af en enkelt ovn-linje, og klarer sig ifølge Affald Plus nogenlunde målt på en række miljø-nøgletal, selvom anlægget i sagens natur ikke er så avanceret, som de moderne anlæg.

Læs også
Naturforening: Affaldsimport er kunstigt åndedræt
Læs også
Naturforening: Affaldsimport er kunstigt åndedræt

En lukning ikke lige om hjørnet

I anbefalingen fra Kommunernes Landsforening står der, at anlægget senest bør lukke i 2030. Men vi skal ikke regne med, at det lukker før da, siger Niels Damgaard.

- Det er ikke bare lige noget, som vi kan slukke for indenfor de næste par år. Nu har jeg ikke set den konkrete plan endnu, men vi vil meget gerne vente til 2030 med at lukke det. Det er vores eget bud, siger han.

Kan afbrænde seks ton affald i timen

Anlægget i Slagelse kan afbrænde seks ton affald i timen. Det årlig gennemsnitsvarmevirkningsgrad på 73 procent, og en el-virkningsgrad på 17 procent. Det benytter hverken røggaskondensering eller varmepumper til driften.

Alle de danske affaldsforbrændingsanlæg producerer fjernvarme til et lokalt fjernvarmenet, og størstedelen af anlæggene producerer tillige elektricitet til egetforbrug og/eller salg gennem elnettet. Varme- og elproduktion har, sammen med affaldsgrundlaget, som hovedregel spillet en stor rolle ved anlæggenes design, godkendelse og etablering og kan derfor ses som en integreret del af det enkelte anlæg.

Kilde: Kapacitetstilpasningsplan for affald , Analyserapport. Ea Energianalyse for Kommunernes Landsforening.

Da der hverken er restgæld eller økonomiske forpligtelser i anlægget, så vil det i sig selv ikke koste noget at lukke det ned, siger Niels Damgaard.

Det er dog ikke hele historien om prisen på nedlukningen.

- Der er udgifter forbundet til transport af affaldet fra Slagelse og Sorø til Næstved og i det hele taget til logistik. Dertil kommer betalingen for nedrivningen af anlægget i Slagelse, siger han. 


Nyhedsoverblik