Kommune: Vi kan ikke styre relationer mellem borger og plejer

I Slagelse Kommune kalder man det uacceptabelt, hvis en plejer har stjålet penge fra en plejehjemsborger. Man vil dog ikke kommentere den konkrete sag

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har sigtet en plejer fra et plejehjem i Slagelse for at have stjålet over to millioner kroner fra den 82-årige Doris Trap Hillers. Det fortæller DR Nyheder.

"Uacceptabelt, når folk bliver snydt"
Hos Slagelse kommune vil man ikke kommentere den konkrete sag, men kommunens Sundheds- og Omsorgschef siger:

- Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, når folk bliver snydt. Vi har et ret fast regelsæt, som vi forventer medarbejderne følger - og gør de ikke det, så indkalder vi dem selvfølgelig til en samtale, siger Marianne Kristensen fra Slagelse kommune til TV2 ØST.

Har I gjort det i det her tilfælde?

- Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag.

Kommune: Ingen hjemmel til at blande os

Marianne Kristensen fortæller, at kommunen aldrig kan garantere for, hvad det er for nogle relationer, borgerne har til andre.

- Det har vi jo ingen hjemmel til at blande os i, siger omsorgschefen til TV2 ØST.

Tyveriet mod Doris Trap Hillers foregik angiveligt ved, at plejeren hævede stiore beløb på Doris' dankort til sig selv. Plejeren var - ifølge DR - den eneste, der ud over Doris selv, havde koden til hendes dankort.


Nyhedsoverblik