Ko påkørt og dræbt af bilist

Lørdag aften ramte en bilist en ko, som vandrede løs rundt på Skælskørvej i Dalmose.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En ko blev lørdag aften påkørt og dræbt af en bilist.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på deres Twitter-profil.

Ulykken skete på Skælskørvej i Dalmose, hvor en 50-årig mand fra Korsør ved en fejl ramte koen, der - sammen med omkring 40 andre køer - gik rundt på vejen. 

Ifølge vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik bilen store skader, mens bilisten slap uskadt.