Kirke Stillinge hædres for at være landets driftigste landsby

Landsbyen Kirke Stillinge ved Slagelse er Danmarks driftigste. Det har beboerne nu officielt bevis på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der glæde i Kirke Stillinge.

Lørdag modtog landsbyen Kirke Stillinge nemlig æresbevisningen, de såkaldte tre blomster, og det er det største antal blomster, DGI nogensinde har givet. 

Det er organisationen De Blomstrende Landsbyen under DGI, der står bag æresbevisningen. 

Og det var en stolt formand for Lokalrådet, Lars Schou, der tog imod æresbevisningen:

- Vi synes selv, at vi gør en masse for området, men det er altid rart, når andre synes det samme. Det er en stor ære, siger formanden til TV ØST.

Befolkningstallet stiger 

Og det er ganske imponerende, hvad Kirke Stillinge har præsteret. Befolkningstallet er steget med 20 procent på bare 10 år, og der er skabt 50 nye arbejdspladser i byen.

Men landsbyen har meget andet at byde på. Borgerne har deres eget aktivitetshus på 400 kvadratmeter foruden en aktivitetspark med frugttræer, grillhytte, agilitybane. Bare for at nævne en lille smule.

Kirke Stillinges repræsentanter fik overrakt et flag med tre blomster.

- Vi er glade for de tre blomster på flaget. Men vi kan opnå både fire og fem blomster, så det går vi efter nu, siger Lars Schou.


Nyhedsoverblik