Kirke- og kulturminister stiller op til Folketinget i Slagelse-kredsen

Joy Mogensen (S), der er kirke- og kulturminister, stiller op til næste folketingsvalg i Slagelse-kredsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kirke- og kulturminister Joy Mogensen (S) er blevet valgt som folketingskandidat i Slagelse-kredsen på et repræsentantskabsmøde i Socialdemokratiet.

Det oplyser ministerens særlige rådgiver Kasper Fogh Hansen mandag.

Joy Mogensen var en af to, som sidste år blev hentet ind ude fra, da ministerholdet skulle sættes efter folketingsvalget.

Hun takkede ja til ministerposten, og i den forbindelse takkede hun af som borgmester i Roskilde.

Den anden var Jeppe Kofod. Han blev udenrigsminister og forlod derfor sin plads i Europa-Parlamentet.

Omdiskuteret minister

Slagelsekredsens tre partiforeningsbestyrelser sagde i slutningen af juni god for Mogensens kandidatur, hvor hun af kredsformand Tony Bomholt Rasmussen blev kaldt en kandidat fra ”øverste hylde”.

Nu er det altså officielt, at Joy Mogensen er folketingskandidat i Slagelse-kredsen.

Siden Joy Mogensen trådte ind på posten som kirke- og kulturminister har kritikere dog langet ud efter hende.

Joy Mogensen
Læs også
Joy Mogensen er indstillet til folketingskandidat i Slagelse
Joy Mogensen
Læs også
Joy Mogensen er indstillet til folketingskandidat i Slagelse

Joy Mogensen overtog et ministerium midt i omstridte besparelser på kulturen, i DR og et uskønt radioudbud. Allerede i september var hun under angreb for at have sminket tal for nye besparelser på kulturen.

I slutningen af marts opfordrede et flertal i Folketinget statsministeren til at fjerne Joy Mogensen fra forhandlingerne om hjælp til kulturen under coronakrisen.

I juli endte det med en næse til ministeren fra Folketinget efter lang tids frustration hos kulturordførerne.


Nyhedsoverblik