Kajakroer kæntrede i Storebælt

En mand er fredag kæntret på en rotur i Storebælt. Her var han ude i kajak, da båden pludselig væltede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En kajakroer slap fredag heldigt fra en kæntring i Storebælt. Klokken 10.30 anmeldte et vidne, at en roer var kæntret ud for Korsør. Politiet fik fat i Søværnets Operative Kommando, der overlod sagen til lokale redningsfolk.

De kom dog ikke på særligt hårdt arbejde, idet det var lykkes kajakroeren selv at redde sig i land. Han havde dog nået at ligge i vandet i nogen tid og var noget afkølet.

Hvad der er årsagen til kæntringen, vides ikke.