Juletrafikken ramt af uheld: Flere kilometer kø på Vestmotorvejen

Et uheld onsdag på Vestmotorvejen mellem Sorø og Slagelse Ø skaber bilkø på flere kilometer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Onsdag var flere biler involveret i et uheld på Vestmotorvejen.

Sammenstødet skete i retning mod Fyn og Jylland mellem Sorø og Slagelse Ø. Ifølge et øjenvidne på stedet var en varebil, en personbil og en lastbil blandt de involverede. 

Uheldet betød, at det ene spor var spærret, mens politi og redningsmandskab arbejdede på stedet. Ved 14-tiden er redningsarbejdet færdigt. 

Artiklen fortsætter under billedet.

I hvert fald en varebil, en personbil og en lastbil er involveret i uheldet på Vestmotorvejen onsdag.
I hvert fald en varebil, en personbil og en lastbil er involveret i uheldet på Vestmotorvejen onsdag. Foto: René Lind

Ifølge Vejdirektoratet skal rejsende forvente en forlænget rejsetid på op til en time.