Jagten på Slagelses flotteste nybyggeri er nu i gang

Slagelses Kommune efterlyser forslag til nybyggerier eller renoveringer, der i år skal nomineres til at modtage årets bygnings- og arkitekturpris.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Slagelse Kommune kalder alle, der har forslag til, hvilken af byens nybyggerier eller renoveringer der fortjener at vinde årets bygningspris.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.  

27744548_10215626050266741_2012039461_o.jpg
Læs også
Ægtepar køber psykiatrihospital: Stedet er perfekt til bryllupper
27744548_10215626050266741_2012039461_o.jpg
Læs også
Ægtepar køber psykiatrihospital: Stedet er perfekt til bryllupper

Selvom kåringen først finder sted i slutningen af september til Slagelses kulturnat, er jagten allerede gået i gang.

-  Til Sct. Michaels Nat bliver det afsløret, hvem der vinder årets bygningspris. Men allerede nu efterlyser Slagelse Kommune forslag til værdige modtagere af prisen, som sidste år gik til Harboes nye besøgscenter i Skælskør, skriver Slagelse Kommune i pressemeddelelsen.

Siden 1988 har Slagelse Kommune belønnet nybyggerier og renoveringer, hvor arkitekturen har været af høj kvalitet.

Skal inspirere byen

Vinderen får udover hæderen en bronzeplade, som kan sættes op på bygningen, samt et diplom til bygherren og arkitekten. Slagelse Kommune håber med konkurrencen, at de kan inspirere byen til flere nye projekter.

- Bygningsprisen er en anerkendelse til bygherre og arkitekt, men lige så vigtigt er det, at præmieringen af de gode eksempler kan medvirke til at øge interessen for og inspirere til endnu flere smukke bygninger og anlæg i både byer og landområder, skriver Slagelse Kommune.

Bevaringsværdig bygning Næstved
Læs også
Arkitektoniske perler i Næstved: Kommune sætter fokus på god arkitektur med nye priser
Bevaringsværdig bygning Næstved
Læs også
Arkitektoniske perler i Næstved: Kommune sætter fokus på god arkitektur med nye priser

For at byggeriet skal kunne komme i betragtning, skal det være færdigbygget inden for det forgangne år.

Forslag skal sendes senest den 23. august med billedmateriale samt en kort begrundelse.

Hvis du har et forslag, skal bygningen passe ind under et af følgende områder:

  • Smukt og godt byggeri i almindelighed.
  • Nybyggeri, der æstetisk og på særlig hensynsfuld måde er indpasset i det eksisterende bymiljø.
  • Særlige fortjenstfulde renoveringer eller restaureringer af ældre ejendomme.
  • God og nænsom skiltning eller facadeudformning.
  • Smukke anlæg – torve, pladser, haver, opholdsarealer mv.

Hvis du har et forslag skal det sendes til plan@slagelse.dk

 

 

Kilde: Slagelse kommune


Nyhedsoverblik