Ingen vil hjælpe ordblind søn

Ingen i Slagelse Kommune har villet tage imod ansøgning om specialundervisning til Susanne Hagelbergs ordblinde søn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Han er ordblind, og er faldet ud af det normale skolesystem. Men ingen i kommunen vil tilsyneladende hjælpe Susanne Hagelbergs søn med tekniske hjælpemidler, så kan han tage 9./10. klasse på VUC.

Det skriver Sjællandske.

Moderen har i et forsøg på at hjælpe sin søn mødt en mur i den offentlige sagsbehandling, hvor ingen mener, at de har ansvaret for at hjælpe den ordblinde mand.

It-rygsæk kan løse problemet

Ønsket er, at sønnen får en såkaldt it-rygsæk, hvor en ordblind med en lille håndscanner kan få læst tekster højt, og på den måde kan overvinde sit handicap og gennemføre uddannelser som alle andre uden handicappet.

Men hjælpen i Slagelse er ikke til stede, mener moderen, der føler, at hun sendes fra Herodes til Pilatus af forskellige dele af kommunen, der dermed håber at komme til at slippe for en eventuel regning

- Man føler virkelig, kommunen forsøge at undslå sig, og jeg blev sendt fra det ene sted til det andet. Til sidst havnede jeg i Center for Sundhed og Omsorg, hvor en medarbejder ville sende en mail rundt for at finde rette sted. Siden har jeg intet hørt, fortæller Susanne Hagelberg til avisen.


Nyhedsoverblik