Hvad betyder det, når anbragte får en undskyldning?

LEV og Institut for Menneskerettigheder er enige om, at en undskyldning er meget positivt, men de mener, at der skal følge kompensation med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En glædens dag.

Sådan kalder landsformand for LEV (Livet med udviklingshandicap, red.) Anni Sørensen dagen, hvor regeringen har meldt ud, at de vil give en officiel undskyldning til tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgens institutioner. 

quote Hvis de skal kæmpe for erstatning, mister undskyldningen en del af sin værdi

Anni Sørensen, landsformand, LEV

Kvindeanstalten på Sprogø er en af de institutioner.

- Mange af de tidligere anbragte, men også pårørende, får en oprejsning. Undskyldningen er en anerkendelse af, at det, der skete dengang, ikke var deres skyld. Man kan tage skam fra familierne, siger Anni Sørensen.

Beslutningen får ikke bare betydning for 92-årige Karoline Olsen, der har været anbragt på kvindehjemmet på Sprogø, som TV2 ØST har fortalt om.

Se Karolines reaktion på, at hun får en undskyldning.

Undskyldningen kommer på baggrund af en historisk udredning fra april 2022. Den viste, at der var begået en lang række overgreb på anbragte borgere i særforsorgen mellem 1933 og 1980.

I alt har omkring 27.500 personer været anbragt i perioden, men det er uvist, præcis hvor mange af dem der stadig lever.

Scan_20181024 (13)
Læs også
Regeringen giver undskyldning for ’et af de mørkeste kapitler’ i danmarkshistorien
Scan_20181024 (13)
Læs også
Regeringen giver undskyldning for ’et af de mørkeste kapitler’ i danmarkshistorien

- Når man får en undskyldning, får man en moralsk anerkendelse. En moralsk anerkendelse af, at staten har gjort noget, at den ikke skulle ikke gøre, forklarer Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Nogle af de uretfærdigheder, der er kommet frem om forholdene på Sprogø, er blandt andet, at kvinderne blev isoleret, fastspændt, fik beroligende indsprøjtninger, og blev tvangssteriliserede.

Kamp om kompensation

Der er tidligere blevet givet undskyldning både til Godhavnsdrengene og eksperimentbørnene fra Grønland, men i begge tilfælde måtte de gå rettens vej for en efterfølgende kompensation.

Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder understreger også, at der ikke automatisk følger en erstatning eller godtgørelse med en undskyldning, men at man altid skal igennem domstolene.

quote Det er rigtig krævende at gå rettens vej

Anni Sørensen, landsformand, LEV

- Det at staten har anerkendt, at den har krænket deres rettigheder, skal som udgangspunkt stille dem bedre i en retssag.

Både de nulevende eksperimentbørn fra Grønland og Godhavnsdrengene stævnede den danske stat. I begge tilfælde indgik staten et forlig, hvor de henholdsvis modtog 250.000 kroner og 300.000 kroner.

Organisationen LEV mener ikke, at de tidligere anbragte i åndssvageforsorgen selv skal stå med retssager for at få kompensation
Organisationen LEV mener ikke, at de tidligere anbragte i åndssvageforsorgen selv skal stå med retssager for at få kompensation Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

- Vi ved fra Godhavnsdrengene, at de måtte kæmpe i rigtig mange år i retssystemet. Og det var retraumatiserende for nogle af dem, forklarer Louise Holck og fortsætter:

- Det er rigtig krævende at gå rettens vej. Vi taler om nogle af vores allermest sårbare medborgere, for dem vil det være næsten umenneskeligt krævende.

Derfor håber både organisationen LEV og Institut for Menneskerettigheder, at regeringen vil kigge på kompensationen i forbindelse med undskyldningen:

- Hvis de skal kæmpe for erstatning, mister undskyldningen en del af sin værdi, siger Anni Sørensen og tilføjer:

Læs også
Mette Frederiksen om undskyldning: - Vi påtager os ansvaret
Læs også
Mette Frederiksen om undskyldning: - Vi påtager os ansvaret

- Vi håber, at regeringen arbejder med en model, som tager højde for, at mange af de her mennesker ikke selv kan rejse en sag. At de gør det simpelt at få en godtgørelse, hvor de ikke skal mistænkeliggøres, eller at de skal tilbage og bevise, hvad de har været udsat for, siger Anni Sørensen.

Hos Institut for Menneskerettigheder mener de, at der i visse tilfælde er tale om så voldsomme krænkelser, at ofrene ikke skulle igennem en stævning af staten:

- Det man kan sige er, at der er tale om nogle så systematiske og grove krænkelser herunder tvangssterilisation, som umiddelbart vil berettige godtgørelse. I sådanne sager, skulle man håndtere det mere direkte og ikke lade det være op til den enkelte, uddyber Louise Holck.

Sprogø - Elvira
Læs også
Elvira blev gemt væk på ø-anstalt og steriliseret
Sprogø - Elvira
Læs også
Elvira blev gemt væk på ø-anstalt og steriliseret

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) afviser dog, at undskyldningen og kompensation har noget med hinanden at gøre:

- Man kan allerede i dag, hvis man har været anbragt i sær- og åndssvageforsorgen, anlægge sag i forhold til at få kompensation. Undskyldningen i sig selv har ikke noget at gøre med kompensationsspørgsmålet, det kan man allerede. Vi har bare ment, at det også var vigtigt, at der også blev givet en undskyldning, lyder det fra ministeren.

Karoline Olsen, som har været anbragt på Sprogø, har endnu ikke taget stilling til, hvordan hun forholder sig til spørgsmålet om kompensation. 


Nyhedsoverblik