Hus i brand - flammerne stod ud af døre og vinduer

Et hus i Bisserup på det sydvestlige Sjælland står i flammer. Røgdykkere har ikke umiddelbart fundet nogen tilskadekomne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et hus i Bisserup nær Rude på Sydvestsjælland står i flammer.

Det oplyser vagtchef Kent Edvardsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Vi fik melding om, at der stod flammer ud af døre og vinduer. Det var startmeldingen, siger han.

Røgdykkere ledte efter indebrændte

Flere brandbiler blev sendt til den store brand, hvor redningsmandskabet først frygtede, at der kunne være indebrændte i huset.

- Vi frygtede først, at der kunne være personer i bygningen. Men vi har haft røgdykkere derinde, og derfor er vi næsten sikre på, at det er der ikke, siger Kent Edvardsen.

Klokken 21 oplyser vagtchefen, at alle husets fire beboere er ude af huset i god behold, og de vil blive genhuset.

Det tog nogle timer for brandvæsnet at få styr på flammerne på den overtændte førstesal, men det lykkedes omkring klokken 18. Derefter var kun efterslukningen tilbage.

Opdatering
Clock04. okt 2018, kl. 21:08
Artiklen er opdateret med oplysninger om, at husets beboere er nået ud i god behold.

 


Nyhedsoverblik