Hundredvis samlet ved Storebæltsbroen

Flere hundrede var stimlet sammen ved isbådsmuseet lige før Storebæltsbroen nær Korsør. De skulle se verdens største containerskib.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mennesker fra nær og fjern myldrede til dagens helt store begivenhed.

- Vi er meget spændte. Vi er kørt hjemmefra Vig for to en halv time siden. Det tager normalt 50 minutter, og vi er her nu, et par timer før skibet kommer. Så det siger lidt om, hvor spændte vi er, siger Mogens Ambroziak fra Vig.

Der var dog også lokale tilskuere på plads under broen

- Jeg glæder mig virkelig til at se den sejle under broen, det bliver så spændene, siger Peter Thunbo fra Korsør.

Storslået syn
I horisonten dukkede det enorme skib op. Først som en lille hvid prik, men på under en time var man ikke længere i tvivl om, at der var tale om verdens største containerskib.

Skibet har en samlet højde på 73 meter, og har plads til 18.270 containere.

400 meter langt er skibet fra den ene ende til den anden. Det svarer til 11,5 gange Rundetårn i længden.

Kolossen er verdens største i sin kategori, og det var et syn som tilskuerne nød.

- Det er så imponerende at se et skib på 400 meter. At det overhovedet kan være ovenpå vandet, det fatter man ikke, siger Mogens Ambroziak, fra Vig.

- Det var skønt at se den første af de tyve skibe, der eftersigende skulle være på vej, på dets jomfrurejse. Det var et syn for guderne. Det var lækkert. Jeg håber, jeg har fået taget nogle gode billeder, siger Hans Otto Hansen fra Korsør.


Nyhedsoverblik