Højreorienterede vil demonstrere på Motalavej i dag

En gruppe højreorienterede vil lørdag eftermiddag demonstrere på Motalavej i Korsør i protest mod den seneste tids ballade lavet af kvarterets unge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ifølge opslag på sociale medier vil højreorienterede lørdag eftermiddag demonstrere på Motalavej i Korsør.

Det er den seneste tids uro i området, der får gruppen til at reagere. Her har vi på TV2 ØST blandt andet vist, hvordan brandfolk, beboere og politi bliver udsat for chikane af en gruppe unge i området.

Senest valgte Slagelse Kommune at lukke et værested for psykiske syge i området, fordi brugere blev chikaneret og overfaldet af de unge.

På Facebook skriver André Daner, at de vil møde op på Motalavej for at "vise sympati" for ofrene for balladen.

Flere medier har skrevet, at det er Danish Defence League, som vil demonstrere på Motalavej i dag. TV2 ØST har været i kontakt med en arrangør af aktionen. Ifølge ham er det ikke Danish Defence League, som står bag. Han vil ikke kommentere på, om arrangørerne selv har forbindelse til Danish Defence League.

- Vi er bare en gruppe borgere, der har fået nok, siger han.

 

 


Nyhedsoverblik