Historisk fyrmesterbolig på ø midt i Storebælt sat til salg

Fyrmesterboligen på Omø med vinkelfyret som nabo har siden 1894 spillet en vigtig rolle under de to verdenskrige og for skibstrafikken i Storebælt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du bevæger dig til det vestligste punkt af Omø midt i Storebælt, ankommer du til et historisk sted, hvor øens fyrtårn og gule fyrmesterbolig siden 1894 har guidet skibstrafikken sikkert gennem farvandet.

Men området spillede også en vigtig rolle under både Første Verdenskrig og Anden Verdenskrig samt under den kolde krig. På et tidspunkt var det endda øens største arbejdsplads.

- Det er et særligt område, fordi her bliver Omø og omverdenen forbundet – og det gør den stadigvæk, fordi fyret stadig er aktivt, siger Else Trier, der er historiker og har sommerhus på Omø.

Sådan så fyret og fyrmesterboligen ud i 1960'erne. Den lille bygning til venstre for fyret blev brugt til at overvåge russiske skibe i Storebælt.
Sådan så fyret og fyrmesterboligen ud i 1960'erne. Den lille bygning til venstre for fyret blev brugt til at overvåge russiske skibe i Storebælt.

Nu kan du blive ejer af det historiske sted. For fyrmesterboligen samt et gæstehus, der tilhørte den daværende fyrpasserassistent, er netop blevet sat til salg for knap fem millioner kroner. Fra øens vestlige spids kan man desuden mod vest se Langeland og Fyn, mod syd skimtes Lolland og mod nord kan man følge med i trafikken på Storebæltsbroen.

Læs også
Danmarks sydligste fyrtårn sættes i stand: - Det er sjovt at være med til at bevare noget så unikt
Læs også
Danmarks sydligste fyrtårn sættes i stand: - Det er sjovt at være med til at bevare noget så unikt

Hele fyretablissementet blev opført i 1894 med et vinkelfyr samt boliger til fyrmesteren, fyrmesterassistenten, fyrpasseren og deres familier. Det skete i en periode, hvor Danmark overgik fra bondesamfund til industrisamfund – og hvor det blev mere almindeligt at sejle om natten.

- Skibene begynder at sejle med maskinkraft og dermed sejle om natten, og derfor sker der særligt omkring 1890’erne en eksplosion i antallet af fyrtårne rundt omkring i Danmark, siger Else Trier.

Spottede miner og talte nedfaldne fugle

Opgaven med at passe fyret blev varetaget af søofficerer, som kom til Omø med deres koner og børn, der blev en del af lokalsamfundet, selvom de kun boede på øen i korte perioder. Børnene kom dog i den lokale skole, mens konerne blev en del af foreningslivet.

- Man kunne se, at det var søens folk, der varetog opgaven, fordi der var orden i sagerne. Hver uge blev messingen pudset, ruderne blev vasket, og den omkringliggende grus revet, siger Else Trier.

Opførelsen af Omø Fyr samt fyrmesterbolig begyndte i 1893 og stod færdig i 1894. Billedet her stammer fra 1930’erne.
Opførelsen af Omø Fyr samt fyrmesterbolig begyndte i 1893 og stod færdig i 1894. Billedet her stammer fra 1930’erne.

Senere fik fyrmesteren og de ansatte pålagt diverse ekstraopgaver. Det skete i 1904, da fyrpersonalet begyndte at indrapportere vejrmeldinger til Danmarks Meteorologiske Institut.

- De skal indsamle oplysninger om, hvor mange fugle, der falder ned, fordi fuglene flyver ind i fyret, siger hun.

Læs også
Familie vandt ø i stor konkurrence - nu sættes den til salg
Læs også
Familie vandt ø i stor konkurrence - nu sættes den til salg

Under Første Verdenskrig spillede fyret en vigtig rolle ved at spotte miner, som blev placeret rundt omkring i Storebælt.

- Både tyskerne og danskerne lagde miner ud i Storebælt, og i den periode kom der 25 marinesoldater til Omø, der blandt andet fra fyret holdt øje med minerne og skibsfarten, fortæller Else Trier.

Fra øens vestlige spids kan man desuden mod vest se Langeland og Fyn, mod syd skimtes Lolland og mod nord kan man følge med i trafikken på Storebæltsbroen.
Fra øens vestlige spids kan man desuden mod vest se Langeland og Fyn, mod syd skimtes Lolland og mod nord kan man følge med i trafikken på Storebæltsbroen. Foto: Nybolig Skælskør

Fyrmesteren blev igen viklet ind i verdenshistorien, da han sammen med resten af fyrpersonalet under Anden Verdenskrig pludselig fik længere vagter, ligesom der skulle være to på vagt samme tid.

- De skulle holde ekstra øje med farvandet, og andre gange fik de ordrer fra tyskerne til at slukke fyret, hvis der var fare for, at allierede bombefly nærmede sig området. De skulle ikke have hjælp til at finde vej på deres bombetogter, siger hun og tilføjer:

- Men de var ikke interesserede i at arbejde sammen med tyskerne.

Fyrmesterboligen, der blandt andet rummer byggematerialer som mahogni og messing, er sidenhen blev renoveret i 1994 og 2008.
Fyrmesterboligen, der blandt andet rummer byggematerialer som mahogni og messing, er sidenhen blev renoveret i 1994 og 2008. Foto: Nybolig Skælskør

En af øens største arbejdspladser

Selvom Danmark blev befriet i maj 1945, kunne fyrpersonalet stadig mærke de historiske vingesus på nærmeste hold.

For frygten for russerne under den kolde krig betød, at der blev etableret en såkaldt udkigstjeneste rundt omkring i Danmark for at overvåge russiske skibe, der kunne nærme sig med atomvåben. Derfor blev der ved foden af fyret på Omø opført en overvågningsbygning med en ifølge Else Trier ekstrem god kikkert.

- I den periode begynder man at rekruttere lokale til at overvåge skibstrafikken og indrapportere vejrforholdene, så der er faktisk ansat mellem seks og otte personer i perioden fra 1961 til 1992, hvilket gør det til en af øens største arbejdspladser, siger Else Trier.

Fyrfolkenes vigtigste opgave var at tænde fyret om aftenen og passe det natten igennem, så flammen ikke gik ud. De skulle dertil holde øje med, at de andre fyr brændte. Da fyrfolkene kom fra søværnet, herskede der orden og disciplin, og alt blev holdt i den fineste orden. Fredag eller lørdag var store rengøringsdag, og der var der gerne to til at holde vagt.
Fyrfolkenes vigtigste opgave var at tænde fyret om aftenen og passe det natten igennem, så flammen ikke gik ud. De skulle dertil holde øje med, at de andre fyr brændte. Da fyrfolkene kom fra søværnet, herskede der orden og disciplin, og alt blev holdt i den fineste orden. Fredag eller lørdag var store rengøringsdag, og der var der gerne to til at holde vagt.

Efter den kolde krig bliver udkigstjenesten nedlagt og fyrmesterboligen solgt fra. Herefter havde den skiftende ejere, og en af dem var den kendte journalist Nils Thorsen fra Politiken, som ifølge Else Trier flyttede ind i fyrmesterboligen i 2003.

Læs også
Mens danskerne fejrede befrielsen, drev rædslerne i land på Møn
Læs også
Mens danskerne fejrede befrielsen, drev rædslerne i land på Møn

- Herfra skriver han nogle fantastisk sjove artikler fra Omø, hvor han og en papegøje bor i fyrmesterboligen. Han skriver om livet på øen og føler sig nærmest deporteret, men han ender med at blive enormt glad for at bo på øen, siger hun.

Indtil 2005 var det muligt at komme op i fyret, men adgangen for turister og andre nysgerrige blev lukket på grund af frygten for hærværk og terror, forklarer Else Trier. Det skyldes at fyret stadig er aktivt og ejes af Søfartsstyrelsen, som desuden varetager vedligeholdelse af vejen og kystsikringen. 


Nyhedsoverblik