Historisk biograf får million-håndsrækning til længe ventet renovering

Kosmorama i Skælskør har eksisteret i 91 år. Nu har foreningen bag den gamle biograf fået 1,5 million kroner til nye sæder, lamper og gulve.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Trods tomme stole og en næsten larmende tavshed i biografsalens mørke – så kan de frivillige kræfter bag en af Danmarks ældste biografer, Kosmorama i Skælskør, i disse dage alligevel finde et lille lyspunkt.

For her har man i år fået sig en tidlig julegave. Endda en af de større af slagsen. For A.P. Møller Fonden har besluttet at donere 1,5 millioner kroner til en længe ønsket renovering af den 91 år gamle biograf.

quote Det er et skulderklap på det arbejde, og det, vi går og gør

Ole Rygaard, formand, Skælskør Biografforening Kosmorama

Og det glæder Ole Rygaard, der er formand for Skælskør Biografforening Kosmorama.

- Det er et skulderklap på det arbejde, og det, vi går og gør, bliver påskønnet, at en fond som A.P. Møller Fonden støtter op om et sådant arrangement, siger han.

Kosmorama har eksisteret i 91 år.
Kosmorama har eksisteret i 91 år. Foto: Rikke Stokholm i samarbejde med erhvervspraktikanter - TV2 ØST

De 1,5 millioner kroner skal bruges til at renovere biografen. Sidste gang det skete var i 1988 – imens stolene i biografsalen er fra 1995. Siden er der ikke sket så meget.

- Det vil sige, den er slidt på nogle steder – og den trænger i den grad til at blive shinet op, fortæller Ole Rygaard.

De 1,5 millioner kroner skal bruges til at renovere biografen. Sidste gang det skete var i 1988 – imens stolene i biografsalen er fra 1995. Siden er der ikke sket så meget.
De 1,5 millioner kroner skal bruges til at renovere biografen. Sidste gang det skete var i 1988 – imens stolene i biografsalen er fra 1995. Siden er der ikke sket så meget. Foto: Rikke Stokholm i samarbejde med erhvervspraktikanter - TV2 ØST

Mangler en million kroner

Renoveringen kommer blandt andet til at betyde nye biografsæder – og også gulvet og belysningen skal skiftes ud. Og så skal operatørrummet også moderniseres.

- Vores digitale filmfremviser er nu ti år gammel. Og den kører og fungerer, og på den måde er der ikke aktuelle livsvigtige problemer – men den synger på sidste vers, forklarer biografformanden.

Ole Rygaard viser biografens ti år gamle filmfremviser. Den virker endnu - men synger på sidste vers, forklarer biografformanden.
Ole Rygaard viser biografens ti år gamle filmfremviser. Den virker endnu - men synger på sidste vers, forklarer biografformanden. Foto: Rikke Stokholm i samarbejde med erhvervspraktikanter - TV2 ØST

Biografen i Algade er 91 år gammel og et særligt vartegn for Skælskør. Derfor er det også vigtigt, at man passer på den, mener Ole Rygaard:

- Jeg plejer gerne at sige, at det er en af hovedhjørnestenene i vores kulturliv, og det er vigtigt for en by af Skælskørs størrelse, at man har en biograf.

Sidste gang, der blev gjort istandsættelser var da de nuværende sæder blev installeret - i 1995.
Sidste gang, der blev gjort istandsættelser var da de nuværende sæder blev installeret - i 1995. Foto: Rikke Stokholm i samarbejde med erhvervspraktikanter - TV2 ØST

I dag bliver biografen udelukkende drevet af frivillige kræfter. Det er samme mennesker, der også står bag renoveringsprojektet.

Læs også
Gedsers redningsplanke skal renoveres for millioner
Læs også
Gedsers redningsplanke skal renoveres for millioner

De kan dog ikke gå i gang endnu. De mangler nemlig stadig at finde en million kroner.

- Vi mangler lidt endnu, men vi er fortrøstningsfulde, siger Ole Rygaard.

Skælskør Biografforening regner med at kunne begynde renoveringen til sommer.


Nyhedsoverblik