Herredouble fra Trelleborg vinder guld til VM for veteraner

Karsten Haumann og Jan Søndergaard fra Trelleborg har spillet bordtennis sammen i 20 år. I weekenden vandt de guld til VM for veteraner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selvom Karsten Haumann og Jan Søndergaard fra Trelleborg har spillet bordtennis i mange år, er der ikke mange sejre, som slår den, de tog i weekenden.

Her vandt herredoublen nemlig guld i 50 års rækken til verdensmesterskabet for veteraner i bordtennis. 

- For sådan en amatør som vi nu er, så er det selvfølgelig sjovt og stort og lidt uvirkeligt, fortæller Karsten Haumann.

Mesterskabet blev afholdt i Oman. Der har dog ikke været meget tid for herredoublen til at tage på sightseeing på den Arabiske Halvø.

Læs også
Thomas gennemførte verdens vildeste rally: - Det var umenneskeligt hårdt
Læs også
Thomas gennemførte verdens vildeste rally: - Det var umenneskeligt hårdt

- Et eller andet sted har vi jo levet som professionelle. Vi har godt nok spillet i Oman, men vi har set en hal, og vi har set et hotelværelse. Det er sådan set det, og når klokken den var ni, så var vi i seng. Så var vi færdige.

Vandt bronze til EM

Det er ikke første gang, at Karsten Haumann og Jan Søndergaard står med en medajle om halsen. Til Europamesterskaberne blev herredoublen nummer tre.

- Men det var rart at få den vekslet ud til en guldmedalje, lyder det fra Karsten Haumann.

Karsten Haumann og Jan Søndergaard har tidligere vundet bronze til Europamesterskaberne.
Karsten Haumann og Jan Søndergaard har tidligere vundet bronze til Europamesterskaberne. Foto: Privatfoto

De to vindere har kendt hinanden i 30 år, og de har spillet sammen de sidste 20 år.

I alt deltog 1.221 spillere fra 69 forskellige lande i verdensmesterskabet. De danske spillere kunne tage seks guldmedaljer, ni sølvmedaljer og fem bronzemedaljer med hjem.


Nyhedsoverblik