En henrettelse på den tid var ikke usædvanlig. Det usædvanlige er, at den er meget præcist beskrevet af H.C. Andersen. Han var dengang en stor skoledreng i Slagelse. Hans lærer mente det kunne være godt for de unge menneskers moral at overvære en henrettelse og derfor fik den ældste klasse fri for at kunne se den.
En ung kvinde, datter af en storbonde, ville have gårdskarlen til ægtemand. Faderen sagde nej. Derfor forsøgte hun først at slå faderen ihjel med rottegift. Det mislykkedes. Så fik hun gårdskarlen og hans ven til at hjælpe sig. Men det blev opdaget og de blev alle tre dømt til døden for forbrydelsen.
De blev halshugget. Pigens bedstemor sørgede for hun kom i jorden i udkanten af kirkegården. Men de to mænds hoveder blev sat på en stage til skræk og advarsel.