Hårde straffe til våbenrøvere

Våbenrøverne fra kuppet mod Antvorskov Kaserne bliver straffet med hårde fængselsstraffe.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fakta om våbenrøveriet:

  • Natten til 4. januar 2009. lykkedes det maskerede røvere at stjæle våben til en værdi af op imod 2,4 millioner kroner. Våbnene lå i en container på Antvorskov kaserne, hvor de var klar til at blive sendt til de danske soldater i Afghanistan
  • Røverbanden slap væk med i alt 201 våben og våbendele, herunder karabiner, geværer, pistoler og granatkastere.
  • Ved ransagninger i forbindelse med efterforskningen har politiet fundet 99 våben, og enkelte er fundet hos kriminelle på Frederiksberg og i Brøndby. Men halvdelen af våbnene fra kuppet er aldrig dukket op.
  • Røverne fulgte ned i detaljen en drejebog, fundet på en computer tilhørende en af mændene.
  • De stjålne våben blev kørt væk i en postbil som røverne i timerne op til røveriet havde stjålet på postfordelingscentralen på Smedeland i Glostrup og transporteret til en garage på Gammel Køge Landevej.
  • Fire mænd har været for retten i Næstved tiltalt for medvirken til det rekordstore våbenkup:
  • Den 28-årige sergent Thomas Loch Farvin skal ni år i fængsel. Han var med til at udarbejde den omhyggelige drejebog for røveriet.
  • Michael Heise Pedersen, der er 27 år, får ligeledes ni års fængsel, selv om han valgte at tilstå under retssagen. Det skyldes ifølge dommeren, at han har en løbebane med megen kriminalitet af samme type.
  • Den 28-årige Brian Frejø Hilliger, der også var med til planlægningen, får otte års fængsel for sin andel i kuppet.
  • Endelig straffes den 40-årige maler fra Smørum, Frank Johnsen, med fire års fængsel for at have opbevaret våben fra kuppet. Som begrundelse for straffen lægger retten vægt på, at det var en stor mængde våben, han havde opbevaret.
  • To mænd er tidligere dømt i sagen. De fik fire måneders og et års fængsel for hæleri.

Sagen om røveriet mod Antvorskov Kaserne i Slagelse er endt med hårde straffe til mændene, der nu kan skrive "Danmarkshistoriens største våbenkup" på deres cv.

To fik fængsel i ni år, en tredje blev straffet med otte års, mens en fjerde blev idømt fire års fængsel, da Retten i Næstved fredag satte et foreløbigt punktum i den dramatiske sag, som er blevet efterforsket af blandt andre Politiets Efterretningstjeneste.

- Denne sag er unik. Der findes intet fortilfælde, og derfor er det vigtigt at sende et signal til omverdenen om, at angreb mod et militært anlæg straffes hårdt, sagde anklager Mads Kramme i retten.

Han kaldte det også et angreb på vores åbne samfund. Netop åbenhed blev diskuteret fredag i retten.

Forsvarsadvokat Steen Petersen forsøgte at tale straffen ned ved at påpege, hvor ubesværet kuppet blev eksekveret.

- Der var en grotesk dårlig sikkerhed på kasernen. Det var almen viden blandt ansatte, at man næsten kunne gå direkte ind, sagde Steen Petersen i sit forsvar for den 28-årige tidligere sergent, Thomas Loch Farvin, der havde bidraget med insider-viden til røveriet.

Han blev anholdt af PET, da han gjorde tjeneste i Kosovo - og det var ham, der udarbejdede den omhyggelige drejebog, som røverne fulgte, da de trængte ind på kasernen.

Ligesom den 27-årige Michael Heise Pedersen blev Farvin idømt ni års fængsel.

Anklageren svarede igen på påstanden fra sergentens forsvarer ved at påpege, at det bestemt ikke var noget simpelt røveri. Røverne skulle forbi tre vagter, de skulle afbryde op til flere alarmer samt bryde ind i en våbencontainer.

Desuden mente Mads Kramme, at kuppet var et angreb på Danmarks sikkerhed, fordi våbnene skulle have været brugt af den danske hær i Afghanistan. Kun halvdelen af de 200 særdeles farlige våben er dukket op.

Trods en dom på otte års fængsel havde den kronragede Brian Hilliger iført sig det store smil. Hilligers kæreste sad derimod grædefærdig og så til med parrets ni måneder gamle barn på skødet.

Hans forsvarer, Anders Boelskifte, argumenterede for en langt mildere straf. Han henviste til dommen i sagen om kunstkuppet mod Nivaagaard Malerisamling, hvor en bande slap væk med malerier af Rembrandt og Bellini. Den sag udløste "kun" straf på mellem tre og fem års fængsel. Men retten fulgte altså anklagerens krav.

Farvin kiggede tavs ned i jorden under hele retsmødet og virkede i det hele taget mere skyldbetynget end de andre. Han tog betænkningstid med hensyn til eventuel anke til Østre Landsret.

Derimod besluttede 28-årige Brian Hilliger på stedet at anke til frifindelse. Også den 27-årige Michael Heise Pedersen, der tidligt erkendte sin skyld, vil have en ny retssag. Den forholdsvis lange straf til Pedersen begrundes af retten med, at han har en lang kriminel løbebane bag sig.

- Vi ved også, at Heise har solgt våben til Hells Angels, sagde anklager Mads Kramme i retten.

Den fjerde dømte er den 40-årige maler Frank Johnsen, der blev straffet med fængsel i fire år for at have opbevaret våben fra kuppet.

 

1. juli 2010

Fire mænd er ved Retten i Næstved dømt for at stå bag det spektakulære og rekordstore våbenkup fra Antvorskov Kaserne i 2009, hvor røverbanden stak af med over 200 våben og våbendele i en stjålet postbil.

Tre af mændene er kendt skyldige i at have deltaget i selve røveriet, mens den fjerde er dømt for efterfølgende hæleri.

Røveriet fandt sted natten til den 4. januar, hvor røverne overmandede vagtpersonalet på kasernen og tog nøglerne til våbendepotet - herunder pistoler, automatgeværer og granatkastere.

Blandt de dømte er en sergent fra kasernen, der efterfølgende blev anholdt i Kosovo, hvor han var udsendt.

Selvom politiet fandt den detaljerede plan for røveriet i hans hjem, så har han hele tiden nægtet sig skyldig. I stedet har han påstået, at det var tilfældighedernes spil, at andre plyndrede kasernen på præcis den måde, han fantaserede om.

Da retssagen mod de fire blev indledt, lagde en af de fire tiltalte for med at tilstå sin rolle i kuppet.

Allerede inden retssagen er to mænd blevet dømt op til et års fængsel for hæleri af våben, der siden hen er fundet hos kriminelle på den københavnske vestegn.

Henved halvdelen af de stjålne våben er aldrig fundet, og derfor kræver militæret en erstatning på 1,7 millioner kroner fra de dømte.

 

Tidligere artikler:

 

Tirsdag 22. juni

Det var i et forsøg på at forbedre sikkerheden på Antvorskov Kaserne, at en 28-årig sergent lavede en detaljeret plan for et stort våbenrøveri.

Det forklarede han, da Retten i Næstved tirsdag fortsatte sagen om sidste års storstilede kup mod gardehusarerne i
Slagelse.

Et røveri, der stort set foregik præcist som beskrevet i planen.

Under efterforskningen af våbenrøveriet opdagede politiet, at der på sergentens computer lå et dokument, der trin for trin fortæller, hvordan et røveri mod Antvorskov kan gennemføres.

Det fortæller i detaljer om, hvor mange våben man kan få med sig, hvor nøglerne ligger og hvornår det er mest optimalt at slå til mod hovedvagten.

- Det var min plan for at få ledelsen til at gøre noget ved sikkerhedsforholdene på kasernen, så de kunne gøre det sværere eller umuligt at begå et røveri, lyder sergentens forklaring.

Drejebogen indeholder sætninger som "medbring strips eller håndjern til vagterne". Men det var alt sammen i et forsøg på at lave planen så detaljeret, at ledelsen ville blive overbevist.

Men computeren gik i stykker, så han fik aldrig givet det videre til garnisonens ledelse.

Ud over sergenten er yderligere to tiltalt for røveriet, mens yderligere en mand er tiltalt for at have opbevaret halvdelen af de røvede våben. Den anden halvdel er stadig ikke fundet

Fredag d. 11. juni - retssagen dag 2.

De kaldt sig A, B, C og D. Men ellers kendte de ikke hinanden.

Sådan var optakten til det historiske røveri mod hærens kaserne i Antvorskov sidste år.

Det fortalte en 27-årig mand, der er en af de i alt fire tiltalte i sagen, som i øjeblikket kører ved Retten i Næstved. Det blev fredagens store overraskelse, at han valgte at tilstå sin rolle i røveriet. Men tilsyneladende tilstod han allerede, da politiet i februar sidste år anholdt ham. Tilståelsen har på grund af de lukkede døre været hemmeligholdt indtil nu.

Det var pengenød, der fik ham til at sige ja til røveriet, da han blev præsenteret for ideen.

- Jeg havde været efterlyst gennem længere tid, og jeg havde ikke ret mange penge. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, så jeg tænkte, at det var en nem løsning, forklarede han i retten.

Tanken var, at han skulle have 40-50 af de røvede våben, som han så kunne sælge videre.

- Jeg var desperat og øjnede en god mulighed for at tjene en masse penge, som han udtrykte det.

Da han fredag forklarede sig i retten, var han forsigtig nok til ikke at trække andre med i faldet. Han afviste således helt, at han kendte de tre andre, som han aftenen før røveriet mødtes med i en garage. De kaldte kun hinanden ved bogstaver og satte så kursen mod Slagelse. En kørte foran i en varevogn, og de tre andre fulgte efter i den 27-åriges bil.

- Der kan jo ikke være fire mennesker i en varebil. Det ville jo være ulovligt, som den tiltalte kækt forklarede.

Efter røveriet skjulte han sin del af våbnene hos en maler i Smørum, som han forinden havde lært at kende under en ferie i Thailand. Men maleren vidste ikke, at hans villa blev omdannet til et mindre våbendepot, forklarede den 27-årige. Maleren er en af de fire tiltalte, og han nægter sig skyldig med henvisning til, at han ikke vidste, at der blev opbevaret bunker af automatvåben skjult under dynebetræk på hans loft.

-------------

Det optimale tidspunkt var enten fredag, lørdag eller søndag. For da var der færrest personer til stede på kasernen.

Den oplysning er bare en af mange detaljerede oplysninger, som fremgår af slagplanen for sidste års røveri mod gardehusarernes kaserne ved Slagelse. Den såkaldte drejebog blev fundet på en bærbar computer, der tilhører den nu tiltalte sergent.

På andendagen af retssagen om det store våbenrøveri afslørede anklageren, at der på computeren lå et dokument med titlen "Ca. 120 rifler". Filen indeholder en grundig beskrivelse af, hvor mange soldater der i weekenden er på vagt, hvor de opholder sig og hvordan de er bevæbnet.

Røveriet fandt netop sted natten til en søndag, helt som foreslået i drejebogen.

Dokumentet på den bærbare fortæller også, hvilke nøgler, gerningsmændene skulle finde og hvor man kunne finde bundstykkerne til de våben, der skulle røves.

Ifølge forfatteren til røveriplanen skulle der bruges "minimum 10 mand" for at gennemføre røveriet. Det er dog politiets opfattelse, at der kun var fire mænd til stede, da vagten på kasernen blev overrumplet i januar sidste år.

På en USB-pind hos sergenten fandt politiets efterforskere desuden flere sattelitfotos af hele området omkring Antvorskov Kaserne. Den præcise rute fra motorvejen frem til vagtbygningen og videre ned til den bygning, hvor våbnene blev opbevaret, var tegnet ind med en rød streg.

Torsdag d. 10. juni - retssagen dag 1.

Med flere timers forsinkelse kunne Retten i Næstved torsdag eftermiddag tage hul på sagen om det opsigtvækkende våbenrøveri fra kasernen i Antvorskov.

Pludselig sygdom hos en af fire tiltalte betød nemlig at retssagen måtte udskydes til over middag.

Mystikken blev ikke mindre af, at hverken politiet, anklagemyndigheden eller retten ønskede at oplyse, hvad sygdommen bestod i - eller hvordan den sygdomsramte kunne nå at restituere så hurtigt. Da han blev ført ind i retten, var han bleg, men smilede.

Da sagen kom i gang viste det sig samtidigt, at en af nævningerne var inhabil og derfor måtte tages ud af sagen. Det blev dog ikke oplyst, hvorfor den pågældende blev erklæret inhabil.

 

Af de cirka 200 våben, der forsvandt ved det spektakulære kup i januar 2009, er halvdelen endnu ikke dukket op. Og den femtemand, som deltog ved røveriet, er aldrig blevet identificeret.

- Men kan jo forestille sig, at han hænger sammen med den sidste del af våbenlageret, siger Bent Ludvigsen, der er leder af politiets afdeling for organiseret kriminalitet i Næstved.

Det var natten til den 4. januar 2009, at en gruppe maskerede mænd havde den frækhed, der skulle til at overrumple vagten hos gardehusarerne i Slagelse.

Bevæbnet med pistol og pumpguns rev de døren op til vagtstuen og overmandede de tre soldater, der aldrig nåede at få fat i deres våben. På den måde fik gerningsmændene fat i nøglen til den bygning, hvor hundredvis af våben lå klar til at blive sendt ned til de danske soldater i Afghanistan.

 

 

 

Våbnene lå i en aflåst container, men med en skærebrænder fik røverne skåret det nøgleskab op, hvor nøglen til selve
containeren blev opbevaret. Og så var det bare at forsyne sig.

I alt slap banden væk med 650 kilo våben og våbendele. Og da politiet ud på morgenen ankom til kasernen, var det eneste, røverne havde efterladt sig, et par hjulspor i rimfrosten ved kaserneporten.

Alt tydede på et insiderjob. Og gennembruddet kom, da afhøringen af regimentets soldater pegede på en bestemt sergent som manden, der kunne være hjernen bag røveriet. På torsdag sidder han på anklagebænken sammen med tre andre.

Politiet mener, at sergenten sammen med en kriminel kontakt fra Brøndby planlagde kuppet og gennem et år skrev på den drejebog, der udgjorde røvernes slagplan.

Politiet har siden fundet drejebogen hjemme hos en af de mistænkte, og en del af retssagen vil gå med at fremlægge den detaljerede plan. Desuden skal retten høre de vagter, der blev overmandet, fortælle om deres oplevelser på selve gerningsnatten.

Cirka halvdelen af våbnene dukkede i februar sidste år op hos en maler i Smørum, der havde lagt loftsrum til de brandvarme koster. Han nægter i dag, at han vidste, hvad han havde liggende på loftet. Og trods en omfattende efterforskning er resten af våbnene forsvundet sporløst.

- Teorien er, at de nok ligger samlet et eller andet sted, siden vi ikke ser dem ude i miljøet, siger Bent Ludvigsen.

Flere af pistolerne er siden røveriet dukket op drypvis, når politiet har anholdt forskellige småkriminelle. Men det er ved at være lang tid siden, at der er dukket våben op, som stammer fra Antvorskov. I det hele taget er strømmen af rygter og fiduser til politiet tørret ud.

- Da forsvaret udlovede en dusør, kom der lidt oplysninger. Men nu er det gået lidt i stå. Men kommer der flere oplysninger, så tager vi sagen op igen, siger Bent Ludvigsen.

 

Området ved indgangen til portvagten på Antvorskov Kaserne:

Det var en særdeles ublid medfart, som vagterne på Antvorskov Kaserne blev udsat for, da de maskerede røvere slog til natten til 4. januar 2009.

Mændene trængte ind i vagtlokalet klokken 03:10 med både pistol og gevær. Herefter blev vagterne, der i bogstaveligste forstand blev taget på sengen, bagbundet, inden røverne forsynede sig med våbnene fra et af kasernens våbendepoter.

 

Soldater frygter for kaserne-sikkerhed

Efter det voldsomme våbenrøveri i 2009 lovede forsvaret at øge beskyttelsen omkring Antvorskov kaserne. Men nu, næsten halvandet år, efter frygter soldaterne fortsat for deres sikkerhed:

 

Ikke første gang
Våbenrøveriet i januar sidste år var i øvrigt ikke første gang, at Gardehusarerne blev udsat for en væbnet røver. TV2 ØST har været i avis-arkiverne, og vi fandt frem til en noget kulørt historie fra dengang, hvor kasernen lå i Næstved.

En maj-aften i 1982 klipper en mand hul i hegnet, der omringer gardehusarernes panser-værksted. I lommen har manden flere meter flagsnor. Snoren skal han bruge til at bagbinde sine gidsler med. Manden har en plan om at skabe et toldfrit paradis...
Læs hele historien og se video her: Forsvaret har før haft røde ører


Nyhedsoverblik