Håndboldkvinder får ny hovedsponsor

Slagelse FHs håndboldkvinder får bryggeriet Harboe som ny hovedsponsor.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sæsonen har indtil videre budt på sportslig succes for Slagelses håndboldkvinder - nu kommer der også et økonomisk skub. I dag offentliggjorde klubben, at bryggeriet Harboe er ny hovedsponsor.

- Det betyder, om vi ligger i 1. division eller om vi ligger i ligaen. Det er helt sikkert, siger sportchef Ivan Strandgaard.

Sponsoratet er indtil videre på klubbens 1. divisionshold - men hvis holdet rykker op i ligaen skal aftalen genforhandles. Derudover er aftalen modsat Dream Team-dagene ikke kun bundet op på førsteholdet.

- Den form klubben har i dag, hvor det ikke kun er eliten, men også bredden, der er i fokus, passer godt til os, siger Harboes salgsdirektør Klavs Husmand.

Netop at det er klubben, der nu får en sponsor, og ikke bare førsteholdet, er også klubbens fans glade for.

- Det er rigtig godt, fordi vi har set, hvordan det kan gå, hvis man ikke har organisationen med i en klub. Det er den lære, vi har lært, fra sidste gang vi var på toppen, siger formand for fanklubben Slagelse FHs 8. spiller, Helle Larsen.

Hun er desuden glad for, at der nu kommer opbakning fra erhvervslivet.

- Det har vi ventet og ventet og ventet på, siger Helle Larsen.


Nyhedsoverblik