Guldsmed udsat for tricktyveri

En guldsmed i Korsør var tirsdag udsat for tricktyveri af en familie på fire. Nu efterlyser politiet en hvid kassevogn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Guldsmeden Smykker 2die4 i Algade i Korsør var tirsdag eftermiddag udsat for et tricktyveri.

Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

En familie bestående af en kvinde, en mand, en ung mand og en dreng kom ind i butikken. En af dem henvendte sig til personalet og begyndte at stille en masse spørgsmål.

Personalet blev hurtigt mistænkelige og bad familien om at forlade butikken. Drengen havde et ur i hånden, som personalet tog fra ham.

Alligevel lykkedes det familien at stikke af med en guldhalskæde og to guldringe.

Familien kørte fra stedet i en hvid kassevogn med påhængsvogn. Bilen havde nummerplade: KPP732. Politiet beder alle, som har set bilen om at rette henvendelse til politiet.

Familien beskrives som roma-lignende, og de talte tysk.

 


Nyhedsoverblik