Glemte pung med amfetamin

En glemt pung i banken førte til en sigtelse for besiddelse af stoffer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 43-årig mand fra Slagelse ville nok ønske, at han havde været lidt mere opmærksom, da han mandag forlod sin bank.

Han fik nemlig ikke sin pung med sig, og da personalet tjekkede pungen for at finde identifikation, fandt de en lille pose med hvidt pulver.

Bank-personalet indleverede pungen til politiet, som kunne konstatere, at der var tale om 0,6 gram amfetamin.

Den glemsomme 43-årige kunne glæde sig over, at politiet snart kunne udlevere hans pung, men han har nok været mindre begejstret over den sigtelse for besiddelse af stoffer, der fulgte med.


Nyhedsoverblik