Gemte 448 kanonslag i boligblok

En kvinde på 25 år og en mand på 24 er blevet sigtet, efter politiet i weekenden fandt narkotika og 448 kanonslag i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

448 kanonslag, og en smule narkotika.

Det blev fangsten, da politiet lørdag ransagede en adresse på Kierulffsvej i Slagelse.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Der var tale om en begrænset mængde narkotika, som parret tilsyneladende havde købt på nettet. Hvor kanonslagene stammer fra, er dog ikke kendt.

Lejlighedens 25-årige kvindelige beboer og en 24-årig mand fra Nykøbing Sjælland er nu begge blevet sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og manden blev derudover sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.


Nyhedsoverblik