Galleri: 150 kom til asfaltbal i Ringparken

Et sportsarrangement i den belastede bydel Ringparken i Slagelse blev i dag en succes. 150 unge fik en god oplevelse med hjem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Unge med hang til hiphop og gadeidræt fik i dag én på opleveren i Slagelse.

Her blev gade-arrangementet Street GAM3 nemlig afholdt midt mellem boligblokkene i Ringparken.

Parken har ry for at være socialt belastet – men der var ingen problemer i dag, hvor de unge blandt andet kunne dyste i flere typer idræt, og deltage i en dansekonkurrence og en workshop om street art.

Målet er at få de unge til at blive en del af et positivt, bredt socialt fællesskab.

Arrangøren Gam3 – gadeslang for spil – har de sidste 10 år skabt arrangementer for unge i socialt belastede områder.