På Slagelse Sygehus sidder Ralf Rasmussen klar til at lægge sig under kniven. Bøvl med galdesten betyder, at han nu skal have fjernet sin galdeblære.
Og det er faktisk ikke en operation, der er specielt kompliceret. Gennem fire huller i maven og ved hjælp af en kikkert, så bliver galdeblæren hurtigt skåret fri. Så kun fire timer efter, at Ralf Rasmussen blev indlagt, kan han allerede tage hjem igen.
Se i udsendelsen, hvordan det går for sig, når kirurgen fjerner galdeblæren.