Gætværk om nye coronatiltag sender bølge af aflysninger mod restauranter

Statsministeren har endnu kun givet et praj om de kommende restriktioner, men usikkerheden får mange til at aflyse med hoteller og restauranter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag eftermiddag løftede statsminister Mette Frederiksen (S) lidt af sløret for, hvilke overskrifter der vil blive sat på den næste runde af corona-restriktioner. For et er sikkert, de kommer.

Smitten stiger, og dermed er der lagt op til yderligere begrænsninger. Men manglen på detaljer for de kommende restriktioner skaber usikkerhed særligt i hotel- og restaurationsbranchen.

quote Det er en urimelig måde at behandle virksomhederne på

Kristian Nørgaard, chefkonsulent, Horesta

Hos Horesta, der er brancheorganisation for restaurationsbranchen, er man alt andet end imponeret kommunikationen.

- Det er en urimelig måde at behandle virksomhederne på. Det her får afbuddene til at vælte ind, siger politisk chefkonsulent i Horesta Kristian Nørgaard til Ritzau.

- Og man skal huske på, at mere end hver femte medarbejder i erhvervet allerede er forsvundet. Det er mere end 30.000 mennesker, siger han.

Selv om Mette Frederiksen ikke vil gå i detaljer omkring de kommende restriktioner med dagens udmelding, oplyste hun dog, at danskerne skal indstille sig på en december uden de traditionelle julefrokoster.

Aflyser på rygter

Hos Comwell i Korsør, der i en tid uden corona ville stå på tærsklen til stribevis af julefrokoster netop nu, oplever hoteldirektør, Mikkel Kroustrup, at udmeldingerne fra såvel regeringen som myndighederne i den seneste tid har skabt utryghed blandt kunderne, som på den baggrund vælger at aflyse, selvom arrangementet var helt i overensstemmelse med retningslinjerne.

quote Alt den snak om, at nu bliver det farligt, og vi skal ikke samles så mange – det får virksomhederne til at afbestille

Mikkel Kroustrup, hotelchef, Comwell i Korsør

- Vi mistede en del arrangementer allerede for en måned siden, da de første restriktioner blev indført igen, siger Mikkel Kroustrup til TV2 ØST.

Konkret har Mette Frederiksens udmelding i dag endnu ikke kostet aflysninger hos Comwell i Korsør, men det handler ifølge Mikkel Kroustrup formentlig om, at der ikke er så meget tilbage at aflyse.

- Vi har ikke mærket det i dag i forhold til den smule, som vi har tilbage nu – men jeg forventer, at de vil forsvinde i løbet af weekenden og på mandag, siger han.

20201022-161458-l-1920x1080we.jpg
Læs også
Mette Frederiksen slår fast - der kommer nye coronarestriktioner
20201022-161458-l-1920x1080we.jpg
Læs også
Mette Frederiksen slår fast - der kommer nye coronarestriktioner

De delvise udmeldinger og forlydender om nye restriktioner har allerede givet anledning til mange aflysninger:

- Bare da man begyndte at tale om, at flere lande ville blive orange i rejsevejledningerne, begyndte virksomhederne at lave egne, interne regler, som har betydet aflyste møder hos os, Det mærker vi konstant, siger hotelchefen og tilføjer:

- Alt den snak om, at nu bliver det farligt, og at vi ikke skal samles så mange – det får virksomhederne til at afbestille hos os.

Foruden julefrokoster kunne statsministeren også oplyse i dag, at man blandt andet kigger på yderligere restriktioner i nattelivet, hvor barer og restauranter i dag skal lukke klokken 22.


Nyhedsoverblik