Gæsterne svigter: Prisstigninger på svømmehaller droppes

Det er blevet for dyrt at tage i svømmehal i Slagelse Kommune. Derfor vil politikerne droppe efterårets prisstigninger igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

30 kroner. Ikke mere – og så må du også tage en tur i varmtvandsbassinet.

Sådan skal tilbuddet i fremtiden lyde til de borgere, der gerne vil besøge en svømmehal – i hvertfald hvis det står til politikerne i kultur-, fritids- og turismeudvalget i kommunen.

Det skriver Sjællandske.

Siden kommunen i efteråret forhøjede priserne på at besøge svømmehallen er antallet af besøgende faldet markant – og de lavere priser skal lokke svømmegæster tilbage til hallen.

De lavere priser skal dog først godkendes i byrådet i kommunen før de kan træde i kraft, skriver avisen.

De nye takster ligestiller indgangsbilletterne for både børn og voksne, og skærer mellem to og seks kroner af prisen på en enkeltbillet. Samtidig bliver takststrukturen gjort mere enkel.


Nyhedsoverblik