Frugtavler har flere tons pærer i overskud: - Det er jo bare katastrofalt

Danske frugtavlere har svært ved at komme af med deres frugt i år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selvom der nærmest har været perfekte vejrforhold for frugtavl i år, har avlerne svært ved at komme af med deres pærer og æbler.

Det gælder blandt andet hos DanFrugt i Skælskør, som i øjeblikket har 30 tons pærer i overskud.

- Vi oplever i år, at der bare er meget mindre afsætning, så vi har måtte gå ned i, at vi for eksempel ikke har høstet alle vores Lucas pærer, og allerede nu er vi nødt til kun at høste 75 procent af, hvad vi havde forventet, vi ville høste af vores æbler, forklarer Mai Fruervang, der er driftsleder hos DanFrugt i Skælskør.

quote Det er jo bare katastrofalt for os, at vi ikke kan komme af med vores frugt

Mai Fruervang, driftsleder, DanFrugt

Ifølge frugtplantagernes brancheorganisation er det et problem, der går igen blandt avlerne.

- I bund og grund tror jeg lidt, at det har noget at gøre med, at forbrugerne måske går helt bevist efter det, der er billigt, og så ser de ikke på den danske kvalitet, og så vælger de simpelthen kun ud fra pris, siger Jan Jager, der er formand for Æble/Pære-klubben, og tilføjer:

- Det er jo et problem, når vi har kvalitetsprodukt, som koster mere end den importerede billige vare.

Hos DanFrugt i Skælskør har de 30 tons pærer i overskud.
Hos DanFrugt i Skælskør har de 30 tons pærer i overskud. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Prisen er afgørende

TV2 ØST har kontaktet flere dagligvarekæder for at høre, om de har skruet ned for indkøb af danske frugter, men det har de ikke ønsket at oplyse grundet blandt andet konkurrencehensyn.

Men når vi handler fødevarer, er prisen den vigtigste faktor, fortæller Stine Vuholm, der er fødevarepolitisk medarbejder hos Forbrugerrådet Tænk.

- Og det er nok kun blevet yderligere forstærket af, at priserne så er steget. Vi ser i hvert fald også, at der er flere, der søger efter de billige varianter inden for produktkategorier eller går efter de butikker, hvor tilbuddene er.

- Så hvis tilfældet er, at den udenlandske frugt er billigere, så kan det helt sikkert godt være med til at flytte nogle af forbrugerne.

Ulvshale på Møn
Læs også
Formand opfordrer skovejere til at hjælpe - brænde er i restordre
Ulvshale på Møn
Læs også
Formand opfordrer skovejere til at hjælpe - brænde er i restordre

Mai Fruervang synes, at forbrugerne skal vælge den frugt, de har råd til. Men hun påpeger samtidig, at det er hårdt for avlerne.

- Det er jo bare katastrofalt for os, at vi ikke kan komme af med vores frugt lige nu, og det er jo trist at se, at man så kan gå op i en butik lige rundt om hjørnet, og de vælger at have frugt fra andre lande, hvor der er brugt meget mere CO2, udtaler driftslederen.

Danfrugt vil forsøge at sælge deres overskydende pærer direkte fra plantagen til en billigere pris. Man skal dog selv komme og plukke frugten den 2. oktober.


Nyhedsoverblik