Fribussen på jomfrutur – Gratis bus skal sikre den kollektive trafik

Nu er det muligt at køre i ringrute fra Slagelse til Kirke Stillinge og tilbage til Slagelse gratis med Fribussen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag startede Slagelses Kommunes nye og gratis buslinje, Fribussen, med at køre. En bus hvor der hverken kræves billet eller anden rejsehjemmel for at stige ombord, og som skal sikre, at landevejene ikke slides med tomme ikke-gratis busser.

quote Vi har mange store busser, der kører med meget få passagerer

Villum Christensen (I), viceborgmester i Slagelse Kommune 

- Vi kan se, at trafiktallene i den kollektive trafik er faldende, og vi har mange store busser, der kører med meget få passagerer, fortæller viceborgmester i Slagelse Kommune Villum Christensen (I).

I åbningen af den nye buslinje deltog medlemmer af Erhvervs- og Teknikudvalget og Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, som desuden også var en almindelig tur, der også samlede passagerer op.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Villum Christensen var med på bussens jomfrutur. 
Villum Christensen var med på bussens jomfrutur. 

Godt for både den kollektive trafik og økonomien

Den eksisterende busrute har vist sig for dyr, og derfor har man i Slagelse Kommune besluttet at nedlægge tre busruter for at kunne etablere Fribussen.

quote Vi sparer et par millioner på at gøre en bus gratis

Villum Christensen (I), viceborgmester i Slagelse Kommune 

Og det bliver set som en god investering.

- Vi sparer et par millioner på at gøre en bus gratis. Det lyder mærkeligt, men nu kører den, hvor der er brug for den, fremfor vi har en masse store tomme busser, fortæller Villum Christensen.

Fribussen er et forsøg på at sikre den kollektive trafik og understøtte livet i kommunens landdistrikter og er i første omgang et forsøgsprojekt, der løber frem til december 2021.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Fribussen kører i ringrute fra Slagelse til Stilling og Tilbage til Slagelse
Fribussen kører i ringrute fra Slagelse til Stilling og Tilbage til Slagelse

Børnene i fokus

Det er især skolebørnene, som er i fokus i forbindelse med den nye bus. Hovedformålet er at transportere skoleelever til og fra Stillinge Skole, X-Class samt Trelleborg Friskole.

- Fribussen kører meget mere målrettet og primært, hvor børnene bor. På den måde kan vi få transporteret børn til de skoler, det primært handler om, siger Villum Christensen.

Følgeeffekten heraf er et gratis tilbud til alle. Bussen fungerer som en vinkebus, så man kan blive samlet op alle steder på ruten. Hvis man falder uden for ruten, kan man blive samlet op af andre mindre busser.

Herre i eget hus

Projektet er en strategi, der skal gøre, at holdet bag Fribussen bliver herre i eget hus i forhold til Movia.

- Vi kan hurtigt rette ind, hvis vi vil ændre noget. Det er ikke lange kontrakter, som er svære at lave om, og køreplanerne bliver mere fleksible. Vi bliver herre i eget hus og for billigere penge, forklarer Villum Christensen.

Movia trængsel
Læs også
Tomme busser udløser stor regning - en kæmpe bombe under den kollektive trafik, siger regionrådsformand
Movia trængsel
Læs også
Tomme busser udløser stor regning - en kæmpe bombe under den kollektive trafik, siger regionrådsformand

Projektet har været på tegnebrættet i godt et år og havde altså sin jomfrutur mandag. Fribussen har en følgegruppe tilknyttet, som består af lokalråd og andre lokale interessenter, har været inddraget i tilrettelæggelsen og skal også være med til at evaluere projektet.


Nyhedsoverblik