Freddy Blak flygter fra Næstved

Den kontroversielle socialdemokrat Freddy Blak dropper socialdemokraterne i Næstved for stadig at komme til at spille en rolle i politik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den tidligere EU-politiker og Næstved-byrådsmedlem Freddy Blak forlader nu Socialdemokratiet i Næstved. Det sker i skuffelse over, partiets medlemmer i Næstved ikke ville opstille ham til regionsrådsvalget. Nu flytter han medlemsskabet til Slagelse, hvor han er blevet godt modtaget, og hvor han vil være blandt kandidaterne, når partiet her skal vælge kandidater til regionsrådet.

Det skriver Sjællandske fredag.

Dropper kommunalpolitik

En konsekvens af beslutningen er, at Blak opgiver at stille op til byrådsvalget i Næstved.

- Jeg er ikke bitter men en smule skuffet. På opstillingsmødet var der ikke lighed, og jeg bryder mig ikke om forskelsbehandling, siger Freddy Blak til Sjællandske.

Hvis han opstilles i Slagelse har han gode muligheder for at blive valgt.

- Jeg vil i regionsrådet sørge for stor synlighed af Slagelse og Næstved. Og jeg vil kæmpe for fuld døgnbemanding med læger på Næstved Sygehus, siger Freddy Blak. Han har været medlem af både Næstved Byråd og regionsrådet for henholdsvis Socialdemokratiet og Blak-listen.

Han var ligeledes en lang årrække socialdemokratisk medlem af Europaparlamentet.


Nyhedsoverblik