Fra teenager til voksen dame: Storebæltsbroen bliver fejret i Korsør

Flere var mødt op i Korsør for at fejre, at Storebæltsbroen fylder 20 år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi skal ned og fejre broens fødselsdag, siger Unni Wesselhoff.

Hun er en blandt mange, der er mødt op for at fejre, at Storebæltsbroen nu er trådt ind i de voksnes rækker. For i torsdags kunne broen fejre 20 års fødselsdag – og det blev markeret i Korsør lørdag.

Jessie Rønning-Bæk fra Korsør kom ikke kun, fordi broen fylder rundt.

- Min ældste søn var med til at bygge den, så skal jeg jo ned og se, hvad de har tænkt sig at sige om det, siger hun.

quote Jeg savner da lidt, da den ikke var der, hvor der også var færger, fordi der var et liv på en anden måde

Marianne Haastrup, Korsør

- Man skal jo bakke op, når der endelig sker noget i byen.

Ser broen hver eneste dag

Greta Dreier, der har boet i Korsør i seks år, nyder synet af broen hver eneste dag.

- Når solen går ned, ser jeg også Storebæltsbroen. Det er skønt, siger hun.

- Jeg bor på Motalavej, som er bedre end dens renommé, men jeg bor faktisk, så jeg kan se broen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Både Slagelse Kommunes borgmester John Dyrby Paulsen (S) og Sund & Bælts direktør holdt tale til fødselsdagsfesten i Korsør.

Savner tiden før broen

Men det er ikke altid, danskerne har følt, at der var noget at fejre, når det kom til broen. Faktisk var et overvejende flertal af danskerne imod, at broen skulle bygges. Man frygtede blandt andet for beskæftigelsen og naturen. 

-03ccdf-hm-800px.jpg
Læs også
Storebæltsbroen fylder rundt: Hvad ved du egentlig om broen?
-03ccdf-hm-800px.jpg
Læs også
Storebæltsbroen fylder rundt: Hvad ved du egentlig om broen?

Og Marianne Haastrup fra Korsør savner stadig tiden, inden broen blev bygget, fortæller hun.

- Jeg savner da lidt, da den ikke var der, hvor der også var færger, fordi der var et liv på en anden måde, siger hun.

- Men på den anden side, nu har jeg meget familie i Jylland, og så er det jo lidt nemmere bare lige at smutte over, når broen er der, siger Marianne Haastrup.


Nyhedsoverblik