Forsker om borgmester-kritik: Alvorlig sag og alvorlig næse til John Dyrby

Ombudsmandens kritik af John Dyrby Paulsen (S) er meget sjælden, siger forsker, der betegner afgørelsen som en alvorlig næse til Slagelse-borgmesteren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det hører til sjældenhederne, at Folketingets ombudsmand af egen drift tager sager op, sådan som det er sket med Slagelses borgmester, John Dyrby Paulsen (S), der får kritik for en mail, som han har sendt til en journalist på byens lokale medie.

Sådan lyder vurderingen fra kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole.

quote Direkte oversat, siger ombudsmanden, at det her er trusler, og som borgmester skal man ikke true pressen

Roger Buch, kommunalforsker, Danmarks Medie og Journalisthøjskole

- Det er ikke hver dag, ombudsmand tager sager op. Så når han af egen drift tager en sag op, så er det fordi, han mener, det er meget vigtigt. Derfor er det en alvorlig sag, og en alvorlig næse borgmesteren har fået her, siger han og tilføjer:

- Grunden til det er selvfølgelig, at det rører ved noget fundamentalt i vores demokrati. At have en kritisk presse er noget centralt i demokratiet, og hvis en borgmester begynder at true med, at han ikke vil tale med journalister, fordi de skriver noget, borgmesteren ikke synes om – så er det et angreb på demokratiet.

John Dyrby Paulsen
Læs også
Ombudsmanden kritiserer borgmester: Mail til journalist kan opfattes som trussel
John Dyrby Paulsen
Læs også
Ombudsmanden kritiserer borgmester: Mail til journalist kan opfattes som trussel

Sagen handler kort fortalt om, at John Dyrby Paulsen i en mail sendt til en journalist på det lokale medie VD online skrev, at han overvejede at stoppe samarbejdet med mediet.

Mailen blev sendt, efter VD Online, som hører under Sjællandske Medier, havde oplistet en række mulige mistænkte i en sag om et klap i numsen på en socialdemokratisk gruppeformand.

Journalisten havde i sin artikel nævnt navne på samtlige af de mandlige udvalgsmedlemmer.

De mandlige udvalgsmedlemmer var kommet i fokus, efter at byrådsmedlemmet Sofie Janning (S) i et P4-program fortalte, at hun på et udvalgsmøde for et år siden blev klasket i numsen af et udvalgsmedlem fra kommunen.

Læs også
Drama i Slagelse - byrådsmedlem fik klap i numsen
Læs også
Drama i Slagelse - byrådsmedlem fik klap i numsen

Efter borgmesterens opfattelse førte denne navngivning i VD Online til en mistanke af enkeltpersoner, og det fik ham til at sende flere mails til både journalisten selv og mediets ledelse.

En borgmester må ikke sige alt

Efter omtale i pressen, valgte ombudsmanden at gå ind i sagen, og skriver nu i sin afgørelse, at borgmesterens mail var egnet til at kunne opfattes som en trussel med hensyn til både journalistens og mediets adgang til at modtage informationer fra kommunen.

- Direkte oversat, siger ombudsmanden, at det her er trusler, og som borgmester skal man ikke true pressen, når den skriver noget, man ikke synes om, siger Roger Buch.

Men ifølge Roger Buch kan afgørelsen også anses  som voldsom set fra borgmesterens synspunkt.

- Det her handler om ytringsfrihed. Kan man nu ikke længere sige, hvad man mener? Det kan man som politiker, men ikke når man på samme tid er i rollen som borgmester. Så er man underlagt forvaltningsloven, som siger, alle skal behandles ens. Og ja, det er en alvorlig kritik, det er alvorligt at blive angrebet på sin ytringsfrihed som politiker. Men det er også alvorligt at true pressen.

Vil også reagere i fremtiden

John Dyrby Paulsen forklarer til TV2 ØST, at han ser kritikken fra ombudsmanden som en påmindelse om, at man skal huske at bruge Pressenævnet i sådanne sager.

- Der er ingen tvivl om, det er alvorligt, når ombudsmanden selv tager den op. Men når det får, den formulering, det har fået her, er det i den milde ende. Det er fint, og han går ikke videre med den, siger John Dyrby Paulsen og tilføjer:

- Det er en husker om, at der skal være en vis afstand imellem mig som myndighed og så pressen. Det, synes jeg, er rigtig nok, og så minder han (ombudsmanden red.) om: Husk nu at bruge Pressenævnet, når der er sådanne sager, og det tager jeg til efterretning.

Han understreger, at i den konkrete sag ville have reageret under alle omstændigheder.

- Men det kan godt være, jeg skulle have brugt et par enkelte andre ord. Men jeg vil også i fremtiden reagere på sådanne artikler, men jeg vil vægte mine ord anderledes, lyder det fra borgmesteren.

Han forklarer, at ordvalget blev valgt for at understrege alvoren i en sag, som, han synes, var helt skæv.

- Jeg skrev også bagefter, at det ikke var en trussel, og hvorfor skulle jeg også true - det har vi ikke for vane at gøre. 


Nyhedsoverblik