Fond donerer millioner af kroner til svagtseende

I dag modtager Center for Specialundervisning i Slagelse to millioner kroner fra TrygFonden til at etablere et lyslaboratorium til gavn for mennesker med synsvanskeligheder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er en check af de lidt større, som TrygFonden klokken 14.00 i dag overrækker til Center for Specialundervisning i Slagelse.

Beløbet ligger ifølge fonden på lidt over to millioner kroner og skal bruges til at etablere et lyslaboratorium, hvor man blandt andet skal kunne teste, hvordan man skaber den bedste lyssætning til gavn for mennesker med synsvanskeligheder.

- Vi er utrolig glade for TrygFondens donation, der gør det muligt for os at etablere et lyslaboratorium, hvor vi kan afprøve forskellige lyssætninger, alt efter hvilken aktivitet der skal udføres, udtaler Vibeke Lund, projektleder i Synsafdelingen på Center for Specialundervisning i Slagelse i en pressemeddelelse.

manual_video_grab_20100705-2130351278358235.jpg
Læs også
Nye briller kan redde kørekortet
manual_video_grab_20100705-2130351278358235.jpg
Læs også
Nye briller kan redde kørekortet

Kan øge livskvaliteten

Ifølge hende kan især madlavning, læsning og arbejde ved en computer kræve forskellige lysforhold. Her skal centeret i fremtiden kunne finde det helt rigtige lys til den enkelte person. 

- At kunne målrette og hjælpe borgerne på denne måde vil gøre en stor forskel for deres dagligdag og ikke mindst deres livskvalitet, siger Vibeke Lund.

Læs også
Synscenter Refsnæs vinder udbudsrunde til 72 millioner kroner: Sikret de næste fire år
Læs også
Synscenter Refsnæs vinder udbudsrunde til 72 millioner kroner: Sikret de næste fire år

Dårlige og utilstrækkelige lysforhold kan betyde, at svagtseende børn og voksne ikke kan opretholde et selvhjulpent og aktivt liv. For børnenes vedkommende kan det blandt andet påvirke udbyttet af undervisningen i skolen, og for de voksne kan det gå ud over deres evne til at varetage deres arbejde.

De rigtige kan derfor have stor betydning for hverdagsliv og trivsel hos mennesker med synsvanskeligheder, skriver TrygFonden i deres pressemeddelelse.

Det nye projekt i Slagelse går under titlen ”Bedre lys mere liv” og sættes i gang den 1. april. Den skal efter planen løbe i to år. 


Nyhedsoverblik