Flot start på VM i badminton

Thomas Cup-holdet med flere spillere fra Team Skælskør-Slagelse fik en hurtig 5-0-sejr over Sydafrika.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det danske herrelandshold fik den ønskede start på VM for herrehold, da de slog Sydafrika med 5-0 på 133 minutter.

Danmark var større end storfavorit i kampen mod Sydafrika, og de rød-hvide herrespillere skuffede ikke. På to timer og tretten minutter formåede Viktor Axelsen, Jan Ø. Jørgensen, Hans-Kristian Vittinghus (Team Skælskør-Slagelse), Kim Astrup/Anders Skaarup (Team Skælskør-Slagelse) og Mads Conrad-Petersen/Mads Kolding (Holbæk Badminton Klub) at slå de fire sydafrikanere, der dog præsterede en hæderlig indsats.

Det skriver Badminton Danmark i en pressemeddelelse.

Det danske landstrænerteam havde på forhånd rådet de danske spillere til at gøre sig umage, så spillerne hver især kunne få den bedst mulige start og føling med hallen, og den danske landstræner, Lars Uhre, er glad for, at det blev tilfældet.

- Jeg synes, at drengene gør det rigtig godt. Det er svært at holde fokus hele vejen på grund af klasseforskellen. Men Sydafrika spiller faktisk rigtig godt, så vi fik mere ud af kampen, end vi turde håbe på, siger Lars Uhre.


Nyhedsoverblik