Fiskere glade efter muligt stop for import af farligt spildevand

I årtier har fiskere kæmpet for at få stoppet import af farligt industrispildevand. Nu ser det ud til at være slut.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kan snart være slut med importen af norsk, farligt industrispildevand til Stigsnæs. Fisker og formand i Rent Havmiljø Nu har lagt champagnen på køl: 

- Det er en stor tilfredsstillelse efter tyve års kamp at være nået så langt.

- Har det været kampen værd?

- Ja, det har det ved Gud. Ingen har villet høre på os, men det har været dét værd, siger Jan Rasmussen til TV2 ØST. 

quote Vi har hele tiden kunnet se, der var noget galt her.

Jan Rasmussen, Fisker og formand i Rent Havmiljø Nu.

Fiskerne har længe kæmpet mod virksomheden IWS - Industrial Water Solutions (tidligere RGS Nordic, red.) udledning af spildevand ved Stigsnæs rensningsanlæg.

Nu ser det ud til, at fiskerne snart får deres vilje.

Tilladelser ugyldige

I går kom Miljøstyrelsen med en foreløbig vurdering af virksomhedens importtilladelser. Tilladelserne har betydet, at IWS (tidligere RGS Nordic, red.) lovligt har kunnet importere det udenlandske industrispildevand, der er klassificeret som farligt affald. 

Læs også
Import af farligt spildevand fra Norge kan snart være slut
Læs også
Import af farligt spildevand fra Norge kan snart være slut

Konklusionen fra Miljøstyrelsen lød, at importtilladelserne er ugyldige, da de nu vurderer, at der er tale om import af farligt affald til bortskaffelse og ikke til nyttiggørelse. Det er kun lovligt at importere farligt affald til landet, hvis affaldet er til nyttiggørelse.

Rensningsanlægget ved Stigsnæs, der renser og udleder spildevandet i havet ved Agersø. Virksomheden gik før under navnet RGS Nordic. I dag hedder den IWS, Industrial Water Solutions.
Rensningsanlægget ved Stigsnæs, der renser og udleder spildevandet i havet ved Agersø. Virksomheden gik før under navnet RGS Nordic. I dag hedder den IWS, Industrial Water Solutions. Foto: TV2 ØST

Jan Rasmussen fra Rent Havmiljø Nu tør dog ikke helt tro på, at det snart kan være slut med importen af norsk og andet udenlandsk spildevand: 

- Vi er glade, men champagnepropperne er ikke sprunget endnu. Der er fjorten dages høring, og de (IWS, red.) vil kæmpe med næb og kløer for at komme med en indsigelse mod det, der forhåbentlig kommer til at ske, siger han. 

Læs også
Forstå sagen om RGS Nordic og opgøret om spildevandet fra Norge
Læs også
Forstå sagen om RGS Nordic og opgøret om spildevandet fra Norge

Meget tyder på, at fiskeren kan have ret. På sin egen hjemmeside har virksomheden udsendt en pressemeddelelse, hvori der blandt andet står:

"Det er afgørende, at vi fortsætter det konstruktive samarbejde om fremtidig import af industrielt spildevand, der kan opfylde de nye administrative krav. Jan Glerup, adm. direktør i IWS."

Miljøstyrelsen i kovending

Udover selve virksomhedens importtilladelser har fiskerne også kæmpet for at påvirke virksomhedens miljøgodkendelse, der eksempelvis bestemmer, hvor meget af et enkelt stof der må udledes til havet. Derfor mener Jan Rasmussen, at de langt fra er færdige: 

- Det her er første skridt på vejen i den enormt lange kamp, vi har haft, siger han. 

Tidligere havde Miljøstyrelsen vurderet, at importtilladelserne kunne gives til IWS, fordi affaldet var til nyttiggørelse. Selv har virksomheden meldt ud, at der nyttiggøres omkring 3,5 procent af industrispildevandet. Miljøstyrelsen skriver nu, at deres nye vurdering af importtilladelserne sker på baggrund af Miljøministeriets seneste analyse af, hvornår der er tale om nyttiggørelse og bortskaffelse. 

Læs også
Udleder spildevand med farlige stoffer i havet - men virksomhed affejer kritikken
Læs også
Udleder spildevand med farlige stoffer i havet - men virksomhed affejer kritikken

- Det er kun godt, at Miljøstyrelsen er kommet på bedre tanker. Vi har hele tiden kunnet se, der var noget galt her. Vi har søgt mange aktindsigter og fået udleveret dokumenter, hvor vi har opdaget, der kun er mellem 1,5 og 2 procent olie i spildevandet, siger Jan Rasmussen.

Ebbe Naamansen er bæredygtighedschef ved det tidligere RGS Nordic ved Stigsnæs og viste rundt, dengang TV2 ØST besøgte virksomheden i 2022.
Ebbe Naamansen er bæredygtighedschef ved det tidligere RGS Nordic ved Stigsnæs og viste rundt, dengang TV2 ØST besøgte virksomheden i 2022. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

TV2 ØST ville gerne have spurgt Industrial Water Solutions, hvordan virksomheden forholder sig til myndighedernes nye vurdering af virksomhedens importtilladelse. Industrial Water Solutions har ikke svaret på vores henvendelser. 


Nyhedsoverblik