¨

Fiskene forsvinder - skarpt opgør om vandmiljøet ved Stigsnæs

01:13

Fisker Jan Rasmussen har opgivet sit erhverv. Han kan ikke fange fisk i Agersø Sund længere. Video: Tina Mortensen - TV2 ØST

Fiskene i Agersø Sund er stort set væk, og fiskerne giver rensningsanlægget på Stigsnæs skylden. Men Slagelse Kommune afviser kritikken.

Han er født på Agersø og har i mere end 46 år levet af havet som fisker.

- Det ligger i årerne, du. Min far og bedstefar var fiskere, så det skulle jo også gå den vej for mig, smiler Jan Rasmussen.

Han står og spejder udover bølgerne, mens formiddagssolen er på vej op. På den anden side af Agersø Sund tårner silhuetten af Stigsnæsværket sig op i landskabet.

Tiden, hvor fladfisk, ål og rødspætter blev hevet op i fiskekutterne i stimevis, er forbi. Fiskebestanden i Agersø Sund og Storebælt er stort set uddød.

Kan det virkelig være meningen, at Danmark skal være et skraldespandsland for Norge og Sverige?

Jan Rasmussen, fisker, Agersø

- Fiskene er bare forsvundet, og det er gået meget stærkt, siger han og retter på sin sorte kasket.

Jan Rasmussen mener, at årsagen skal findes i det industrispildevand, som virksomheden RGS Nordic udleder ved Stigsnæsværket.

- Det er simpelthen forurening, der er sket, og det begyndte, da RGS begyndte at importere vandet sidst i halvfemserne oppe fra Norge.

Men som det er i dag, kan det ikke bevises, at der er en sammenhæng mellem industrispildevandet og de forsvundne fisk. Derfor har han i årevis forsøgt at bevise sin påstand.

70 ud af 71 fiskere: Det er blevet værre og værre

”Det er kun gået en retning de seneste år. Fiskeriet fra Bisserup mod Stigsnæs er nærmest ikkeeksisterende.”

Sådan skriver en mand i en rundspørge blandt 71 erhvervs- og lystfiskere, som Storebælt Småbådsklub har lavet. Konklusionen er stort set enslydende.

- Det er det døde hav. Før ville tyske turister komme herop for at fange torsk, men nu tager de til Norge i stedet for, siger næstformanden i klubben, Søren-Anker Jensen.

Kun én mener, at tilstanden i Agersø Sund er uændret. Resten af fiskerne svarer, at det er blevet værre og værre.

- Vi kan ikke bevise, hvad der er årsagen, men vi bakker op i denne her sag, siger Søren-Anker Jensen.

På havnen var kølerummene i fiskernes hus før stuvende fulde. Nu er de alle tomme og slukkede.

Spildevand importeres fra norsk olieindustri

RGS Nordic renser spildevand fra danske firmaer, men derudover har firmaet også i årevis importeret millioner af ton forurenet vand fra blandt andet Mongstad i Norge.

Det har Weekendavisen tidligere beskrevet. 

Industrispildevandet fragtes med skib cirka 530 sømil svarende til 1.000 kilometer ned til anlægget ved Stigsnæs, hvor det behandles og ledes ud i Agersø Sund og Storebælt.

Lokalpolitiker Anne Bjergvang (S), der sidder som næstformand i Slagelse Kommunes miljøudvalg, forstår ikke, at det er nødvendigt at importere spildevandet fra Norge.

- Norge skal jo sørge for egne forhold. Det her er en let løsning for Norge, og jeg synes ikke, vi skal løse alting hernede i Agersø Sund og Smålandshavet, siger hun.

Fiskeren Jan Rasmussen er også imod importen fra Norge.

- Kan det virkelig være meningen, at Danmark skal være et skraldespandsland for Norge og Sverige? tilføjer han.

Artiklen fortsætter under billedet.

RGS Nordic skriver i et svar på kritikken: Vi kan garantere, at vi renser vandet bedst muligt og langt bedre end de grænseværdier, samfundet har besluttet. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Udover rensningsprocesserne fortyndes spildevandet med rent vand. Sidste år brugte RGS Nordic 622.000 kubikmeter rent grundvand til at sænke saltkoncentrationen i spildevandet med. Den store mængde vand svarer til forbruget hos en mellemstor provinsby. Et forbrug, Anne Bjergvang ikke er begejstret for.

- Grundvand er en knap ressource. Jeg vil hellere have, vi bruger det på at få det drukket end at tynde norsk spildevand op med, siger hun.

Tjærestoffer, flourstoffer og tungmetaller ender i havet

I RGS Nordics kontrolrapporter står der, at der blandt andet udledes tjærestoffer, flourstoffer, plastikadditiver og tungmetaller som barium og kviksølv.

Selvom mængderne er små og overholder de årlige kravværdierne for, hvor meget der må udledes, rejser havbiolog Jacob Strand spørgsmålstegn ved udledningen af stofferne i havet.

- Der kan ske en ophobning i nærområdet, og derved kan det også udgøre en risiko. Hvis koncentrationerne er høje nok, kan de påvirke dyrs reproduktion og have en direkte betydning for økosystemet, forklarer han.

Jeg har ikke set nogle rapporter, der indikerer, at vi skal bruge flere hundredetusinde kroner på at undersøge det

Jørgen Grüner (SF), miljøudvalgsformand, Slagelse

På sit laboratorium i Roskilde ved Institut for Bio Science, der er en del af Aarhus Universitet, har han kigget på tallene bag en kontrolrapport for det vand, RGS Nordic udleder. I rapporterne er der sat en række kravværdier for, hvor meget af hver stof det er tilladt at udlede. Kravværdier, som Slagelse Kommune i samarbejde med myndighederne er med til at sætte.

- Jeg kender ikke de lokale forhold, der er taget i brug i forhold til fastsættelsen af de her kravværdier. Men når jeg regner på dem, kan der faktisk godt være en konflikt med de overordnede miljøkvalitetskrav, og dermed kan der være en risiko for det dyreliv, der er i Agersø Sund siger Jacob Strand.

RGS Nordic vil ikke stille op til interview, men skriver i en mail til TV2 ØST:

”Vi kan garantere, at vi renser vandet bedst muligt og langt bedre end de grænseværdier, samfundet har besluttet. Vi fjerner effektivt og dokumenterbart mindst 99,5 procent af stofferne fra vandet, og vi gennemfører test på alger og krebsdyr, som dokumenterer, at vores udledning ikke har negativ effekt på dem."

Tjekker sig selv

Norges argument for at sende industrispildevand til Danmark er, at landet kun har få anlæg, der ikke kan håndtere de store mængder industrispildevand. Derfor har Miljøstyrelsen givet dispensation til eksporten, selvom det normalt ikke er tilladt at importere og eksportere farligt affald til bortskaffelse i andre lande.

- Hvis der er kapacitetsproblemer i det land, hvor eksporten ønskes fra, så accepterer vi, at affaldet kommer til os, siger Mikkel Clausen, der er funktionsleder for cirkulær økonomi og affald i Miljøstyrelsen.

Det er Slagelse Kommune, der har tilsynspligten i forhold til at tjekke, at stofferne i spildevandet ikke overskrider de fastsatte kravværdier. Men det er RGS Nordic, der selv tager prøverne og sender rapporterne til kommunen.

Selvom RGS Nordic får analyseret prøverne ved en ekstern virksomhed, så mener lokalpolitiker Anne Bjergvang, at tilsynspligten skal blive bedre.

Hvis vi kommer uanmeldt en gang inden for to år, så synes jeg, det er rimeligt

Anne Bjergvang (S), medlem af Slagelse Byråd

- Hvis vi kommer uanmeldt en gang inden for to år, så synes jeg, det er rimeligt. Det handler ikke om mistro, men om at sikre, at vi alle sammen gør et godt miljøarbejde hver eneste dag.

Slagelse Kommunes miljøudvalgsformand, Jørgen Grüner (SF), medgiver, at Slagelse Kommune godt kan gøre mere i forhold til selve tilsynet.

- Vi har snakket om, at der skal være fuld tillid til systemet, og at vi skal lave det sådan, så der ikke kan fifles med prøverne, siger han.

Vil ikke undersøge havbunden

Selvom fiskerne og en havbiolog rejser spørgsmål ved udledningen af industrispildevandet i Agersø Sund og Storebælt, så ser Jørgen Grüner ingen grund til at få havbunden undersøgt.

- Jeg har ikke set nogle rapporter, der indikerer, at vi skal bruge flere hundredetusinde kroner på at undersøge det.

Han er godt klar over, at fiskene er væk. Han mener dog, at der i virkeligheden skal peges på overfiskning og udledning af nitrat fra landbruget som de oplagte årsager. Han ser heller ikke det problematiske i at importere industrispildevandet fra Norge.

- Jeg kan godt forstå, hvis nogle tænker, at dét må Norge selv stå for. Men hvis de ikke har kapaciteten og ekspertisen, så er det bedre, vi gør det her - under de forudsætninger, at det bliver gjort ordentligt, siger Jørgen Grüner.

Tilbage på Agersø kan fiskeren Jan Rasmussen blot skue udover bølgerne og på silhuetten af Stigsnæsværket, løfte kasketten og vinke farvel til dét, der har været en del af hans liv i mange år. 

- Jeg kan ikke engang fange en enkelt fisk til mig selv om aftenen. Det er slut. For altid, siger han.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App