Festlig feriestart på Antvorskov Kaserne

Lyden af glade børn blandede sig med lyden af skudsalver i skoven bag Antvorskov Kaserne i dag. Her var der indbudt til en lidt anderledes motionsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sidste dag før efterårsferien er en fest, både for elever og lærere. 

Og der var da heller ingen sure miner blandt de 1.130 elever fra Søndermarksskolen og Nymarksskolen i Slagelse, der i dag markerede feriestarten med motionsløb i skoven ved Antvorskov Kasernes skydebane - en alternativ Skolernes Motionsdag.

På spørgsmålet, om det ikke er lidt hårdt at bede eleverne om at løbe 5- og 10 kilometer, siger Kathe Christensen, lærer på Nymarksskolen:

- Nej, nu har vi en ferie, og der kan vi lade op, og det er rigtig skønt for det trænger vi allesammen rigtig meget til.

Det var ikke alle elever, der var med i skoven. Tilbudet om at skrotte undervisningen til fordel for motion, omfattede nemlig også fodbold, basketball og dans.