Fest løb løbsk

En fest blandt unge i Slagelse udviklede sig lørdag aften til slagsmål.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mindst to gange måtte Sydsjælllands- og Lolland Falsters Politi rykke ud til en fest, der gik over gevind i Slagelse lørdag aften.

I følge Sjællandske fandt festen sted i nogle festlokaler i Brombærvænget, og for megen sprut og for lidt erfaring med sagerne var en stærkt medvirkende årsag til balladen

- På et tidpunkt fik vi meldinger om, at så meget som 20 unge mennesker var kommet op at slås, fortæller politiets vagtchef til Sjællandske. 

- Men da vi kom derud, var der roligt. Forældre til nogle af deltagerne havde åbenbart fået så meget ro på gemytterne, at vi nøjedes med at bede dem lukke festen. Og det gjorde de, fortsætter vagtchefen.

Festen for de unge, der er mellem 14 og 20 år, blev tilsyneladende lukket før midnat.


Nyhedsoverblik