Fem personer kæntrede i jolle - stor redningsaktion sat i gang

Stor redningsaktion ved Stignæs i nat. Fem personer kom i fare, da deres jolle kom i havsnød.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fem personer blev i nat reddet ved en stor aktion ved Stigsnæs på Sydvestsjælland.

Alarmen gik kl 23.06, og der blev sendt ambulancer, redningsbåd, brandfolk og redningshelikoptere til stedet.

- Personerne i jollen var sejlet fra Stignæs til Korsør og var på vej tilbage til Stignæs igen, da deres jolle begyndte at tage vand ind, siger Henrik Karlsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV2 ØST.

De fem personer forsøgte at tømme båden for vand, men da der også kom vand i motoren, gik det galt, og båden kæntrede, fortæller vagtchefen. 

Artiklen fortsætter under billedet

To redningshelikoptere fra forsvaret rykkede ud, da alarmen gik.
To redningshelikoptere fra forsvaret rykkede ud, da alarmen gik. Foto: Lind Foto

Men da de slog alarm var hjælpen hurtigt på vej.

- Der kom en civil båd og samlede dem op. De var alle fem i stand til at holde sig fast i båden, indtil hjælpen kom frem, siger Henrik Karlsen.

Røsnæs
Læs også
Tre sejlere reddet i land - nu har føreren af båden fået en bødestraf
Røsnæs
Læs også
Tre sejlere reddet i land - nu har føreren af båden fået en bødestraf

Et øjenvidne på havnen i Stigsnæs fortæller til TV2 ØST, at alle fem personer fem var afkølede og blev tilset af lægen fra redningshelikopteren. Derefter blev de bragt til sygehuset.

Ifølge vagtchef Henrik Karlsen er alle fem uskadte efter episoden.

Nyhedsoverblik